Gaspard de Coligny

Frankrig, 1519-1572 13.04.12

Fransk admiral. Kæmpede på huguenotternes side i de Franske Religionskrige. Dræbt i Paris 1572

Gaspard de Coligny, herre til Chatillon (1519-72), var ligesom broderen François en dygtig feltherre, der i 1550erne med hæder førte de franske hære mod Karl V og Filip II. Kom 1557 ved overgivelse af Saint Quentin i spansk fangenskab i 1 1/2 år. I fængslet blev han calvinist og trådte under Frans II åbenlyst frem som sådan. Under Karl IX søgte han at vinde drenge-kongen og hans moder Katharine for calvinismen for derved at sætte Frankrig i spidsen for den europæiske protestantisme mod habsburgerne. Han fik også regeringen til at vise hans trosfæller nogen tolerance, men de katolske guiser (s.d.), der ønskede venskab med Spanien, fik overtaget, og 1562 begyndte katolikkerne borgerkrigen. Coligny blev huguenotternes dygtigste fører og holdt ved sin sædelige kraft sine trosfællers mod oppe trods nederlag mod de overmægtige katolikker. 1570 sluttedes religionsfreden i S. Germain, der gav huguenotterne næsten fri religionsøvelse, og i 1571 synes Coligny atter at nærme sig sit gamle mål. Han kom hoffet nær, der knyttedes forbindelser med protestanterne i Europa, og en spansk-fjendtlig politik indlededes. 1572 brød i Nederlandene opstanden løs mod Alba; Coligny søgte at vinde Karl IX for nederlændernes kamp, og det så ud til at hans plan skulle lykkes. Men enkedronninge Katharine var bange for en så kraftig politik og angst for, at Coligny helt skulle bryde hendes magt over kongen. Under festerne i anledning af Henrik af Navarras bryllup med Margrete af Valois i august 1572 iværksatte hun et mordforsøg iod ham 22. august, der dog ikke lykkedes, men han blev bartholomæusnattens første offer. (HK2/1920)