Fire år efter slutningen af den første opstand, brød en ny borgerkrig ud mellem de protestantiske huguenotter og Frankrigs katolske trone. Charles IX, som herskede under dominans af sin moder, Katarina af Medici, og af huset Guise, sendte en hær til Saint-Denis, 11 km nordøst for Paris. Under kommando af Duc de Montmorency, slog det royale kavaleri den stærkt underlegne huguenot-styrke anført af Prince de Condé og Gaspard de Coligny, admiral af Frankrig. Men slaget krævede Montmorencys liv og havde ingen reel effekt på den stødt forværrede civile stridighed. Freden ved Longjumeau, underskrevet den 23. marts året efter, viste sig at være lige så lidt afgørende.