Under den unge Karl IXs regeringstid, som blev domineret af hans moder, Katarina af Medici, blev Frankrig sønderrevet af en konflikt mellem katolikker og protestanter. Kronens forfølgelse af protestanterne, som blev kaldt huguenotter, frembragte en religionskrig, som snart blev udvidet til en politisk kamp om kontrol over regeringen. Huguenot-hæren, som trak tungt på adelstanden, var stærk i kavaleri men svag i infanteri. Under ledelse af Prince de Condé og Gaspard de Coligny, admiralen af Frankrig, stødte huguenot-hæren sammen med den kongelige hær i 1562 ved Dreux, i det nord-centrale Frankrig. Den beredne katolske styrke, som repræsenterede kronen og huset Guise, angreb huguenotterne, men blev slået tilbage og Frankrigs kommandant, Duc Anne de Montmorency, blev taget til fange. Men da huguenotterne forsøgte at udnytte deres succes med en energisk forfølgelse, vandt et katolsk modangreb slaget. Det følgende år dæmpede Katarina af Médici denne første borgerkrig ved at udstede Edict fra Amboise, som skænkede den protestantiske adelstand og lavadel religionsfrihed.