Thomas Robert Bugeaud |
||
Frankrig, 1784-1849 | 16.02.16 | |
Marquis de la Piconnerie, hertug af Isly, fransk officer. Udmærkede sig i Napoleonskrigene. 1815-30 ude af tjeneste. Under julikongedømmet ivrig talsmand for regeringen. 1836-38 i Afrika, hvor han kæmpede heldigt mod Abd-el-Kader, 1840-47 generalguvernør over Algier, som han organiserede og styrede fortrinligt. For sejren ved Isly over marokkanerne 1844 blev han marskal og hertug af Isly. Havde natten mellem 23. og 24. februar 1848 kommandoen over tropperne i Paris. Efter republikkens sejr trak han sig tilbage til sit gods. Døde af kolera. 1852 rejstes i Algier et mindesmærke for ham. (HK2/1920)
|