Algerisk frihedshelt. Som leder af et religiøst broderskab fra 1832 bekæmpede han de indtrængende franskmænd, der i perioder måtte anerkende ham som emir over store dele af Algeriet. Fortsøgte at opbygge en moderne stat, men måtte tilbinge det meste af sin tid i felten. Trods fremragende guerillataktik blev han 1847 nødt til at overgive sig. Fange i Frankrig til 1852, siden bosat i Syrien, hvor han reddede mange kristne under religionskrigen 1860.

• Isly-floden, 1844

Abd-el-Káder ibn-Muhji-ed-din al-Hasani (1808-83), araberhøvding, født ved Maskara i provinsen Oran i Algérie. Abd-el-Káder tilhørte en indflydelsesrig familie, der nød ry for hellighed, og bestemtes for præstestanden (Marabut). Udmærkede sig tidlig ved overlegen begavelse, brændende ærgerrighed og stor dygtighed som rytter og kriger. Både han og faderen vandt ry i kampe med tyrkere og franskmænd. 1832 udråbte araberstammerne ham til emir, og i 15 år førte han dygtigt og utrætteligt frihedskrigen mod de franske, som led flere nederlag, bl.a. ved Tafna 1836. Ved forlig 1834 og 1837 (med Bugeaud (s.d.) måtte de anerkende ham som emir i det vestlige Algérie, hvor han udvidede sit herredømme også over berberstammerne og søgte at organisere en selvstændig muslimsk stat. 1830 begyndte krigen igen, hans fæstninger erobredes af Bugeaud, 1843 overrumpledes hans smala (lejr) af hertugen af Aumale, 1844 blev han sammen med den marokkanske sultan Abd-er-Rahman (s.d.) afgørende slået ved Isly af Bugeaud, og 1847 forlod han Marokko for at overgive sig til general Lamoricière. Abd-el-Kader førtes til Frankrig, hvor han holdtes fængslet indtil 1852, da Napoleon III frigav ham. 1853-55 levede han i Brussa, derefter i Damaskus, optaget af religiøse og filosofiske studier. 1860 under druseroprøret reddede han mange kristne, og 1870 tilbød han ridderligt Frankrig hjælp i krigen mod Tyskland. – Abd-el-Kader var besjælet af en glødende tro, en mystisk begejstring for islams sag, der æggede hans tilhængere. Han var ridderlig som en orientaler, beregnende og hensynsløs, som øjeblikket krævede det. (HK1/1920)