Bohemond I

Hertug af Taranto, fyrste af Antiochia. Korstogs-ridder i Første Korstog.

• Nicaea, 1097
• Dorylaeum I, 1097
• Antioch I, 1097-98
• Ashkelon I, 1099
• Melitene III, 1100
• Mersivan, 1101
• Dyrrachium III, 1108

Korstogstanken slog især an blandt de eventyrlystne normanner. De udgjorde en så stort del af korsfarerne, at korstogene faktisk fik karakter af en slags vikingetog. De italienske normanner anførtes af Robert Guiscards søn, Bohemund af Taranto, der i snedighed og ærgerrighed var faderen op ad dage. Beslutningen om at tage korset fattede han pludselig, medens han belejrede kystbyen Amalfi syd for Napoli; her så han en afdeling korsfarere drage forbi, og øjeblikkelig afbrød han belejringen for at slutte sig til dem med sin folk. Planerne om et felttog mod det Byzantinske Rige havde han taget i arv fra faderen, og korstoget fristede ham, ikke alene fordi det gav ham lejlighed til at give de forhadte byzantinere en lærestreg, men også fordi det gav ham mulighed for at skabe et rige i østerland.++ (LM/6-136)