Ali |
||
-, 602-661 f.Kr. | 18.08.12 | |
|
Islams 4. kalif, myrdet 661. Ali ibn-Abi-Talib (602-661), den fjerde kalif, 656-661, fætter til profeten Muhammed, hvis datter Fatime han ægtede. Sluttede sig som en af de første til Islam og blev en af de ypperste i menigheden. Blev ved kalifen Omars død 664 forbigået ved valget af Osman, det mekkanske aristokratis kandidat. Efter Osmans mord blev Ali kalif, men i den følgende borgerkrig udmanøvreredes han ganske af umaijaden Muavija og dennes snilde rådgiver Amr ibn-al-Asi (s.d.). Hans egne tilhægere blev misfornøjede, og en religiøs fanatiker myrdede ham. Ali var personlig tapper og velmenende, men som statsmand evne- og holdningsløs. For sit, væsentlig persiske parti, sjiiterne (s.d.), blev han efter sin død et religiøst enhedsmærke, »wali Allah«, Guds Ven, Islams fornemste helgen, og gennem persiske og indiske ideer om Guds inkarnation hævedes han til et guddommeligt væsen, omspundet af talløse fromme legender. Hans og Fatimes efterkommere kaldes fatimiderne (s.d.). (HK1/1920) |