Dalmatien

Historie: Jugoslovakiet, landskab ved Adriaterhavet, før Verdenskrigen østrigsk kronland, grænser mod nord til Kroatien, mod øst til Bosnien, Herzegovina og Montenegro og mod syd og vest til Adriaterhavet.

Historie: Dalmatien fik navn en af stamme af de illyriske folkeslag, som oprindelig beboede landet, og 180 f.Kr. dannede denne en egen republik, der dog allerede 156 blev skatskyldig til Rom. Augustus gjorde Dalmatien til romersk provins. I Dalmatien, der efterhånden helt romaniseredes, hørte Diocletian hjemme, og efter sin tronfrasigelse levede han i hovedstaden Salona (paladsruiner ses endnu ved Spalato). Ved Romerrigets deling kom Dalmatien under det vestlige rige, men gled 423 over til det østlige. 489 besatte østgoterne landet, der efter Theodorik den Stores død (526) atter forenedes med det østromerske rige. Under slavernes folkevandring i 7. århundrede bosatte kroater sig i det nordlige, serber i det sydlige Dalmatien, og ca. 1000 kom kysterne under Venezia, hvis doge blev hertug af Dalmatien. Resten af landet var længe et omstridt bytte, indtil også denne 1420 kom under Venezia, der efter lange kampe med tyrkerne hævdede besiddelsen, indtil landet 1797 gik over til Østrig. med en afbrydelse 1805-14, da Napoleon havde landet inde, tilhørte Dalmatien siden Østrig indtil Verdenskrigen, fra 1816 som et kongerige. ved forfatningen 1867 indordnedes det under den østrigske halvdel af monarkiet. Den overvejende slaviske befolkning har sluttet sig til den sydslaviske enhedsbeægelse og bl.a. 1848, 1869 og 1881 foranstaltet oprørske bevægelser, der dog er modarbejdet af de italienske byboere. Italien betragter Dalmatien som en del af sin Irredenta og besiddelsen af det som et led i sin adriatiske storpolitik. Ved Londontraktaten 25. april 1915 sikrede det sig Dalmatien som sejrspris, men den slaviske modbevægelse var for stærk, oktober 1918 forenede Dalmatien sig i Agram med de øvrige sydslaver, og ved freden i St. Germain 10. september 1919 tilfaldt det Jugoslovakiet. (HK2/1920)