Theodoric den Store |
Theoderik | |
-, ca. 456-526 | 05.06.12 | |
Østgotisk konge fra 474 eller 475. Hunnerrigets sammenbrud betød frihed for østgoterne. Og omtrent et århundrede efter at folkevandringerne var begyndt, fik de en hersker af vældigt format i den unge Theoderik. Han førte østgoterne over Donau og ned i Illyrien, og efter nogle års kampe anerkendte den østromerske regering ham nødtvungent som øverst-kommanderende i provinsen. forholdet blev dog aldrig godt. (GB5) Theodorik I den Store (454-526), østgotisk konge 475-526, opholdt sig 462-72 i Konstantinopel og stod kom konge i et godt forhold til kejseren. 488 drog han med dennes tilladelse til Italien, som han 488-93 erobrede fra Odovakar. Han kaldte sig derefter konge af Italien og regerede med klogskab og mådehold; han lod den romerske kultur bestå og støttede åndslivet, han overlod kun goterne 1/3 af jorden og behandlede italienerne mildt. Modsætningen mellem de katolske italienere og de arianske goter vedblev dog at bestå, og stridigheder mellem dem foranledigede Theodorik til 524 at lade Boethius (s.d.) henrette. (HK9/1925) |