Burgund (fr. Bourgogne), gammel provins i Øst-Frankrig, omkring Seine, Loire og Saone, ca. 30.000 km².

Historie: Navnet Burgund brugtes tidligere om et langt større område end nu, da det kun betegner det tidligere hertugdømme Burgund. Navnet hidrører fra en tysk stamme, burgunderne, der ca. 400 e.Kr., anført af høvdingen Gibika, trængte frem mod sydvest og ca. 410 gik over Rhinen. Under Gundikar (Nibelungendigtets Günther) blev de 437 slået af hunnerne, hvorefter de af romerkejseren fik jord (mod værnepligt) i Sabandia (Savolen). Under det vestromerske riges opløsning erobrede de herfra et stort område omkring Rhône med hovedbyerne Genève, Lyon og Vienne. Ca. 500 blev deres land skatskyldigt under frankernes konge Chlotilde. Under rigsopløsningen i 9. århundrede stiftede en fransk greve, Boso af Vienne, 879 et kongerige, sædvanlig kaldet det cisjuranske Burgund (dvs. Burgund på denne side af Jura) bestående af landskaberne Lyonnais, Dauphiné og Provence, og 888 stiftede hertug Rudolf et andet kongerige, det trasjuranske Burgund (Burgund hinsides Jura), omfattende Savoien, Franche-Comté og det sydvestlige Schweiz. Disse to riger forenedes 933 af Rudolf II til kongeriget Arelal (s.d.). Efter mandsstammens uddøen 1032 rejste den tyske kejser Konrad II arve- og lensherrekrav på riget, og 1038 blev hans søn, Henrik III, valgt og kronet til konge af Burgund. Forbindelsen med det tyske rige blev dog aldrig fast. Kejser Karl IV var den sidste konge, der lod sig krone (1364) til konge af Burgund. Landet splittedes i en mængde smådele, der med undtagelse af de schweiziske dele efterhånden knyttedes til Frankrig. Kun frigrevskabet Burgund eller Franche-Comté var som rigslen længe knyttet til Tyskland, indtil det ved freden i Nijmegen 1678 knyttedes til Frankrig. – En særegen historie fik den del af Burgund, der kaldes hertugdømmet Burgund eller på fransk Bourgogne. Det kom 1032 under hertug Robert af den capetingiske kongeslægt, og stod under cepetingiske lenshertuger indtil 1361, da hertug Filip døde uden at efterlade sig hverken børn eller søskende. Den franske konge Johan den Gode, der var gift med hertug Filips moder, krævede som nærmeste arving og som lensherre hertugdømmet og inddrog det under kronen, men overdrog det 1363 til sin yngre søn Filip den Dristige, dog således, at det skulle falde tilbage til kronen, når mandsstammen uddøde. Under Filip den Dristige (1364-1404), Johan den Uforfærdede (1404-19), Filip den Godmodige (1419-67) og Karl den Dristige (1467-77) havde Burgund i mange måder en glimrende tid, både økonomisk og politisk. Hertugdømmet udvidedes efterhånden ved arv, erobring, køb eller giftermål med Nederlandene, Franche-Comté osv. Forholdet til de franske konger var oftest slet (se Frankrigs historie og artikel om de enkelte hertuger). Karl den Dristige, der faldt mod schweizerne i slaget ved Nancy 1477, efterlod sig kun en datter, Maria. Ludvig XI af Frankrig inddrog da Burgund (som mandslen) under den franske krone. (HK2/1920)