Montenegro Montenegro

Type Rolle Leveret Aktive Noter
Luftvåbnet (Vazduhoplovstvo Vojske Crne Gore/VVCG) | Montenegrin Air Force
Aérospatiale SA 341H Gazelle FF 15 14 HN-45M Gama 2; ?
Bell 412EP/EPI FF 1/2 1/2 1/2 bestilt 1/2018; lev. 4/2018>9/2018
Bell 505 Jet Ranger X TR 2 2 2 bestilt; lev. 9/2020>1/2021
Cessna 421B Golden Eagle RE/FF 1 1 -
Mil Mi-8T Hip-C TP 5 0 udfaset
SOKO G-4 Super Galeb JB/TR 17 4 6>Serbien, 7>Kroatien (civile), 4 sælges
UTVA-75 TR 4 3 flyveforbud 2008; sælges 2016
Indenrigsministeriet
Air Tractor AT-802/A Fire Boss BS 1/3 1/2 3 bestilt 12/08; 2 lev. 6/09+1 2016+1 2018

AFM 8/06: Montenegro udråbte sig som en selvstændig republik 3/6/2006. Råder kun over en luftbase, Podgorica/Golubovci, hvor 172 abr opererer UTVA-75 og G-4 Super Galeb fly samt Mi-8 og Gazelle helikoptere. Forventes at blive til en ren helikopterenhed.

AFM 9/13 : Montenegros strategiske forsvarsplaner anbefaler at udfase luftvåbnets sidste 4 G-4 Galeb kampfly [23647, 23690, 23692 og 23729] pga. høje omkostninger til vedligeholdelse og træning. Landets luftforsvar vil i stedet blive varetaget af Kroatien. Herefter vil luftvåbnet kun råde over 14 Gazelle helikoptere samt et Cessna 421B fly til fotografiske opgaver. Desuden afsættes der midler til anskaffelse af nye transporthelikoptere med plads til 20 soldater.

FG 1/3/16 : Regeringen i Montenegro har godkendt salget af luftvåbnets sidste fastvingefly i form af 4 Soko G-4 Super Galeb jetfly og 3 Utva 75 basistræningsfly. Sker som led i plan for perioden 2016>2025 om at gøre luftvåbnet til en ren helikopteroperatør. Fastvingeflyene blev overtaget ved landets deling fra Serbien 2006. Luftvåbnets hovedprioritet er anskaffelsen af 2 nye middeltunge multirolle helikoptere. En anskaffelsesproces for disse vil blive indledt senere i år og afsluttes i 2018. Herefter vil 4 Soko Gazelle lette helikoptere blive solgt, mens resten af Gazelle-flåden efterses og moderniseres 2019>2023. Fastvingeflyene har haft flyveforbud i en årrække, efter et G-4 Super Galeb fly gennemførte sin sidste flyvning 2010. Ved delingen fra Serbien overtog Montenegro 17 Super Galeb fly, 4 Utva 75 træningsfly samt et antal Gazelle og Mil Mi-8T helikoptere. Siden er 6 Super Galeb fly blevet solgt til Serbien i bytte for bl.a. lufthavsudstyr, mens 7 fly er blevet solgt til private kunder i Kroatien. Salget af de sidste 4 fly vil omfatte en flysimulator samt store mængder reservedele inkl. 18 Rolls Royce Viper 632 motorer. Serbien anses som den største operatør af Super Galeb fly for at være den mest sandsynlige aftager. Vil muligvis blive opgraderet til G-4MD standard, men dette projekt er blevet forsinket flere gange,

AFM 4/16 : Regeringen i Montenegro har godkendt salget af luftvåbnets sidste 4 G-4 Super Galeb kampfly og 3 Utva 75 basistræningsfly samt et stort lager af motorer, reservedele og en G-4 simulator. Dette vil i praksis slutte luftvåbnets operationer med fastvingefly. Sker som led i landets langsigtede forsvarsplan for perioden 2016 til 2025. Flyenes operationelle kapacitet, deres begrænsede resterende levetid samt omkostninger til træning, operationer og vedligeholdelse går det uøkonomisk at forlænge brugen. Luftvåbnet vil i stedet forstærke sin styrke af helikoptere og beskytte landets luftrum gennem et kontrol- og overvågningssystem samt samarbejde med partnere og allierede. Montenegro har formelt ansøgt om optagelse i NATO dec. 2015. Anskaffelse af 2 nye middeltunge flerformålshelikoptere har fået høj prioritet, hvortil en anskaffelsesproces vil blive iværksat i år og afsluttes i 2018. Derefter vil de 4 nuværende Gazelle lette helikoptere, som har den lokale betegnelse HO-42, blive sat til salg. Desuden er der planer om en renovering og modernisering af luftvåbnets Gama lette kamphelikoptere, som er en lokal bevæbnet version af Gazelle med betegnelsen HN-45M, fra 2016 til 2019. En sekundær prioritet er renovering og modernisering af de sidste Gazelle helikoptere fra 2018 til 2020. Montenegros sidste kendte flyvning med Super Galeb fly fandt sted fra Podgorica-Golubovci luftbasen i 2010, mens Utva 5 flyene har haft flyveforbud siden 2008.

AFM 12/17: Kampfly fra Grækenland og Italien vil begynde at afpatruljere Montenegro's luftrum på 15 dages rotationsbasis ifølge rapport fra landets regering 30/10/2017. En lignende aftale var blevet indgået med Albanien 2009. Montenegro håber desuden på at kunne sende officerer til det græske luftvåbens akademi i Athen. I mellemtiden bliver strukturen af de væbnede styrker (Vojska Crne Gore/VCG) undersøgt, mens forsvarsministeriet har planer om at anskaffe 3 helikoptere til brandslukning, SAR, ambulanceflyvninger mv. Landets luftvåben (Vazduhoplovstvo Vojske Crne Gore) opererer fra Golubovci luftbasen ved Podgorica IAP. Den beskedne styrke består af en blandet eskadrille med 13 jugoslavisk-byggede SA341/342 Gazelle helikoptere, inkl. 5 SOKO HN-45M Gazelle GAMA-2 (SA342L) panserværnshelikoptere. Højst 4 eksemplarer er dog operationelle samtidig, men efter planen vil 5 GAMA-2 og 2 SOKO HO-42 Gazelle helikoptere blive moderniseret.

AFM 12/18 : Montenegro overtog 41 fly og helikoptere, som var stationeret ved Golubovci som del af 172.abr (avijacijska brigada), ved landets selvstændighed 3/6/2006. Omfattede 17 G-4 Super Galeb jetfly (12 N-62 angrebsfly og 5 ubevæbnede N-62S versioner), 4 Utva-75 basistræningsfly, 5 Mi-8T Hip-C transporthelikoptere samt 15 Gazelle helikoptere (7 SA341H versioner (6 HO-42 transport- og 1 HI-42 rekognosceringsmodel) samt 8 SA342L (2 HO-45 transport- og 6 HN-45M GAMA-2 panserværnsversioner med Malyutka missiler)).

AFM 5/21 : Den anden Bell 505 JetRanger X træningshelikopter [C-GUPU] til luftvåbnet i Montenegro ankom til Podgorica-Golubovci Air Base 2/3/2021. Det første eksemplar [65326] var ankommet 15/9/2020. Ordren for de 2 helikoptere var blevet annonceret 5/6/2020 og omfattede 2 optioner, men disse vil sandsynligvis ikke blive udøvet pga. manglende midler.