USA | Northrop Grumman E-2 Hawkeye
FLÅDEN
Antal | Finansår | Kontrakt | Noter | - |
---|---|---|---|---|
6 E-2C | - | - | 163535/540 | |
6 E-2C | - | - | 163693/698 | |
4 E-2C | - | - | 163848/851 | |
6 E-2C | - | - | 164107/112 | |
FY2000 | 3 E-2C 2000 | - | - | |
FY2003 | 5 E-2C 2000 | - | - | |
FY2004 | 2 E-2C 2000 | - | - | |
FY2005 | 2 E-2C 2000 | - | - | |
FY2007 | 2 EC-2-2000 | forslag | - | |
FY2008 | - | - | - | - |
FY2009 | - | - | - | - |
FY2010 | 3 E-2D | - | - | |
FY2011 | 4 E-2D | 13/4/2011? | - | |
FY2012 | 5(+1) E-2D | forslag | - | |
FY2013 | 5 E-2D | forslag | - | |
FY2014 | 5 E-2D | forslag | - | |
FY2015 | 5 E-2D | - | - | |
FY2016 | 5 E-2D | forslag | - | |
FY2017 | 6 E-2D | forslag | - | |
FY2019 | 6 E-2D | forslag | - | |
FY2020 | 4 E-2D | forslag | - | |
FY2023 | 5 E-2D (7) | forslag | - |
Eskadrille | Base | Type | Kode | Noter |
---|---|---|---|---|
VAW-77 Night Wolf | NAS Atlanta, GA | E-2C | AF | >JRB New Orleans, LA; ud 13 |
VAW-78 Fighting Escargots | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C | AF | - |
VAW-112 Golden Hawks | NAS Point Mugu, CA | E-2C | NG | - |
VAW-113 Black Hawks | NAS Point Mugu, CA | E-2C/D | NK>NE | >Black Eagles |
VAW-115 Sentinels | NAF Atsugi, Japan | E-2C (ex B) | NF | ex-Liberty Bells; USA 6/2017 |
VAW-116 Sun Kings | NAS Point Mugu, CA | E-2C | NE | >NA (2013) |
VAW-117 Wallbangers | NAS Point Mugu, CA | E-2C | NH | - |
VAW-120 Greyhawks | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C>D | AD | FRS |
VAW-121 Bluetails | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C>D | AG | E-2D 11/2014 |
VAW-123 Screwtops | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C | AB>AC | > E-2D [25] |
VAW-124 Bear Aces | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C>D | AJ | - |
VAW-125 Tigertails | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C>D | AA | >Atsugi |
VAW-126 Seahawks (AB) | NAS Oceana Det Norfolk, VA | E-2C>D | AC | - |
VX-1 Pioneers | NAS Patuxent River, MD | E-2D | JA | COMPTEVFOR; testenhed |
VX-20 Force (+VX-23?) | NAS Patuxent River, MD | E-2C/D | - | NAWC-AD; testenhed |
COMPTEVFOR = Commander Operational Test & Evaluation Force | FRS = Fleet Replacement Squadron
NAWC-AD = Naval Air Warfare Center Aircraft Division
VAW = Carrier Airborne Early Warning Squadron/Airborne Command & Control Squadron | VX = Air Test and Evaluation Squadron
AFM 7/94 : Selvom produktionen af Grumman E-2 Hawkeye skulle være ophørt for 12 måneder siden, ønsker USN nu at erhverve yderligere 36 E-2C fly. Vil blive erhvervet med 4 fly om året, hvoraf de sidste finansieres i 1995. Grumman er ved at flytte produktionen fra Calverton, New York til St Augustine, Florida. Tidligere planer om at opgradere de ældre fly blev opgivet, da prisen vil være 2/3 af prisen for nye fly.
WAPJ 37/99 : Det første Grumman E-2 Hawkeye varslingsfly foretog sin jomfruflyvning i 1961; E-2C versionen i 1972. Den nuværende versions radar kan dække et område på 25 mio. kubikkilometer og spore 2.000 mål på samme tid. Typen har en besætning på 5 mand. Den sidste bestilling skulle have været de 6 fly i FY 1992, men flåden besluttede senere, at det var mere økonomisk at købe nye fly frem for at opgradere de eksisterende. Efterfølgende blev 4 nye E-2C finansieret i FY 1995, 3 i FY 1996 og 4 hver i FY 1997 og 1998. Yderligere 21 fly finansieres i FY 1999-2003. Hver luftgruppe ombord på flådens hangarskibe omfatter en VAW-eskadrille (carrier airborne early warning) udrustet med 4 E-2C Hawkeye fly. Flådens 10 VAW-eskadriller er ligeligt fordelt mellem 2 afdelinger underlagt hhv. flåden i Atlanterhavet og flåden i Stillehavet. Alle VAW-enheder under Pacific Fleet opererer med Group II versionen af flyet. En eskadrille fra Stillehavsflåden, VAW-115, er stationeret ved NAF Atsugi, Japan og gør tjeneste ved CAW-5 (Carrier Air Wing) ombord på hangarskibet USS Kitty Hawk (CV 63). De 4 andre VAW-eskadriller på stillehavskysten flyttede fra MCAS Miramar, Californien til NAWS Point Mugu, Californien i anden halvdel af 1998. De 5 operationelle VAW-eskadriller under Atlantic Fleet operer med enten Group = (VAW-124, VAW-125 og VAW-126) eller Group II versionen (VAW-121 og VAW-123). Group II-fly forventes at udruste de resterende Group 0 eskadriller frem til 2001. E-2C FRS-enheden (Fleet Readiness Squadron) VAW-120 udfører træning af besætninger ved NAS Norfolk, Virginia, hvor de 5 operationelle VAW-enheder under Atlantic Fleet er starioneret. VAW-120 opererer med E-2C og TE-2C fly foruden C-2A Greyhound COD-transportfly (carrier onboard delivery) for at træne besætninger til C-2A. FRS-enheden på vestkysten, VAW-110, er blevet opløst, mens enhedens opgaver er overtaget af VAW-120. US Naval Air Reserve omfatter CVWR-20 med 2 E-2C Hawkeye eskadriller, men kun den ene, VAW-78, kan operere fra hangarskibe. VAW-77 blev dannet i 1995 for at afløse den aktive eskadrille VAW-122 som en specialenhed til sporing af narkotikasmugling samt støtte til flådeøvelser.
WAPJ 39/99 : Northrop Grumman har modtaget en fremrykket 5-årig anskaffelseskontrakt for levering af 22 E-2C Hawkeye 2000 varslingsfly. Ordren består af 21 stk. til US Navy samt 1 stk. til Aéronavale i Frankrig som del af en FMS-aftale (Foreign Military Sales). Den første Hawkeye 2000 model indledte testflyvninger primo 1997 med en ny missionscomputer og cockpit-displays. Har siden fået installeret CEC (Co-operative Engagement Capability) integrerede satellitkommunikationssystem samt nyt kølingssystem, som er blevet testet siden 1998. Det første fly forventes leveret til US Navy okt. 2001, efterfult af 4 mere i 2002 samt 5 stk. om året fra 2003 og frem til 2005. Det sidste eksemplar vil tilgå flåden juli 2006. Det franske fly vil blive leveret i 2003, efter tidligere leveringer i dec. 1998 og april 1999. Disse tidligere modeller vil sandsynligvis blive opgraderet til en fælles standard med tiden.
WAPJ 41/00 : FY00-budgettet omfatter 3 E-2C Hawkeye 2000 fly.
AFM 1/00 : Northrop Grumman har kontrakt på at levere 22 Hawkeye 2000 varslingsfly til US Navy. Et af disse vil dog blive videresendt til den franske flåde. Yderligere 2 vil tilgå Taiwan ifølge en aftale indgået 1/9/1999. Leveres fra 2002. Den aktive styrke omfatter 78 E-2C, samt 2 TE-2C til træning af piloter.
AFM 1/02 : Det første Northrop Grumman E-2C Hawkeye 2000 fly blev leveret til flåden okt. 2001. Er det første af i alt 21 fly, som leveres ifølge flerårig kontrakt. Typen kommer i operationel tjeneste i 2004.
JDW 15/02 : USN har modtaget sit 3. Northrop Grumman E-2C Hawkeye 2000 varslingsfly. Yderligere 18 fly er på bestilling. Egypten og Japan opgraderer også deres E-2C fly til denne standard.
AFM 10/04 : USN har nu modtaget 12 af de 21 bestilt E-2C Hawkeye 2000 varslingsfly.
AI 3/06 : Budgetforslaget for FY2007 omfatter 2 E-2C Hawkeye overvågningsfly.
AI 8/07+AFM 9/07 : Den amerikanske flåde bestilte de første 3 E-2D Hawkeye overvågningsfly 9/7/2007. I alt 75 fly af denne type er planlagt. Typen forventes at være operationel i 2011.
AFM 10/10 : Det første serieproducerede Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly blev leveret til US Navy ved NAS Norfolk, Virginia 29/7/2010. Typen har den nye AN/APY-9 radar, som sammen med Aegis-kampsystemer ombord på krigsskibe kan opdage, spore og nedkæmpe krydsermissiler på lang afstand. Yderligere 2 E-2D fly bliver bygget ifølge kontrakt fra juli 2007, som leveres senere i år. Yderligere 4 fly er under konstruktion og endnu et fly blev bestilt 22/7/10. Den første enhed med typen er Airborne Early Warning Squadron 120 (VAW-120) Greyhawks ved Norfolk, som er flådens FRS-træningsenhed.
AFM 4/11 : Den første E-2D Advanced Hawkeye prototype [166501; c/n AA-1)] testes nu på hangarskibet USS Harry S Truman. Den første dækslanding fandt sted 30/1/2011. Flyet opereres af Air Test and Evaluation Squadron 20 (VX-20) fra Patuxent River, Maryland. Typen foretog den første flyvning aug. 2007. US Navy ønsker at erhverve i alt 75 E-2D fly, som forventes at være i operationel tjeneste i 2015.
AFM 6/11 : Northrop Grumman modtog kontrakt fra US Navy for 4 E-2D Advanced Hawkeye Lot 4 AEW-fly 13/4/2011. Hidtil er 5 E-2D fly blevet leveret og produktionen af det 10. fly startede for nylig ved St Augustine, Florida.
AI 11/12 : Eskadrille VAW-77 ved NAS JRS New Orleans, Louisiana med E-2C Hawkeye AEW-fly vil blive opløst 31/3/2013.
AFM 4/13 : Carrier Airborne Early Warning Squadron 77 (VAW-77) Nightwolves blev formelt opløst 31/3/2013. Blev markeret med ceremoni ved NAS-JRB New Orleans, Louisiana 9/3/2013. Eskadrillen blev dannet i 1995 som flådens eneste enhed i kampen mod narkotikaindsmugling. I løbet af næsten 18 års tjeneste gennemførtes 12.600 missioner over Caribien og Latinamerika.
AFM 5/13 : Eskadrille VAW-116 med 4 Hawkeye AEW-fly ved Naval Base Ventura County (NBVC) Point Mugu, Californien har afløst VAW-125 Tigertails som del af CVW-17 ombord på hangarskibet USS Carl Vinson. VAW-125 vil efter planen blive flådens første operationelle eskadrille med E-2D Advanced Hawkeye fly. Enheden forbliver i første omgang ved NAS Norfolk, Virginia for at træne sammen med Fleet Replenishment Squadron (FRS) VAW-120, inden overflytning til NAS Atsugi, Japan. Derefter vil VAW-115 Liberty Bells vende tilbage til USA for at omstille til E-2D.
AFM 9/2013 : Northrop Grumman modtog kontrakt på 5 E-2D Advanced Hawkeye Lot 1 AEW-fly til US Navy 24/7/2013. Flyene leveres frem til juni 2016. Tidligere er 10 E-2D fly blevet leveret til flåden, mens yderligere 10 fly er under produktion ved St. Augustine, Florida. Typen forventes at nå foreløbig operationel kapacitet i 2015.
AFM 5/14 : US Navy erklærede den nye Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye for fuldt operationel 27/3/2014. Den første enhed er Airborne Early Warning Squadron 125 (VAW-125) Tigertails.
FG 1/7/14+AFM 8/14 : US Navy Air Systems Command har tildelt Northrop Grumman en kontrakt på 25 E-2D Advanced Hawkeye AEW&C-fly 30/6/2014. Denne femårige kontrakt bringer det samlede antal fly bestilt til US Navy op på 50 stk. af i alt 75 planlagt. Omfatter Lot 2 til Lot 6 for FY2014>2018 og leveres frem til aug. 2021. Det første E-2D fly blev leveret i 2007 og siden er 13 produktionsfly blevet kommet i tjeneste. Typen forventes at opnå indledende operationel kapacitet ultimo 2014 eller primo 2015. Den første eskadrille er VAW-125 ved Norfolk, Virginia, som er underlagt Carrier Air Wing 1 ombord på hangarskibet USS Theodore Roosevelt.
AFM 12/14 : US Navy's nye E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly har opnået foreløbig operationel kapacitet (IOC). Skete da den første eskadrille, Carrier Airborne Early Warning Squadron 125 (VAW-125) Tigertails ved NAS Norfolk, Virginia var bemandet, trænet og klar til E-2D operationer 10/10/2014.
AFM 1/15 : Endnu en eskadrille fra US Navy har omstillet til de nye Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeue AEW-fly. Carrier Airborne Early Warning Squadron 121 (VAW-121) Bluetails gennemførte den første flyvning med et E-2D fly [168598/601] ved Naval Station Norfolk, Virginia. Enheden har opereret E-2C versionen i de seneste 37 år, men er nu flådens anden operationelle enhed med E-2D. Den første eskadrille var VAW-125 Tigertails ved Norfolk, som opnåede foreløbig operationel kapacitet 10/10/2014. Typen opereres også af træningsenheden Fleet Replacement Squadron VAW-120 Greyhawks. Flåden har desuden besluttet, at forøge alle VAW-eskadrille fra 4 til 5 fly. Typens første indsættelse ombord på et hangarskib bliver med VAW-125 på USS Theodore Roosevelt (CVN 71) i 2015. Flåden ønsker at anskaffe i alt 75 E-2D fly, hvoraf 16 stk. allerede er leveret.
AFM 4/15 : Northrop Grumman Systems har modtaget kontrakt fra US Naval Air Systems Command for 1 fuld-rate produktion E-2D Advanced Hawkeye AEW-fly 27/2/2015. Flyet forventes leveret juli 2018 og finansieres som del af FY2015. Ordren er del af flerårig kontrakt indgået 30/6/2014, som dækker Lot 2 til 6 fra FY2014>2018.
AFM 3/17 : US Navy har overført de første E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly til Japan. Omfatter fly fra Carrier Airborne Early Warning Squadron (VAW) 125 Tigertails, som ankom til MCAS Iwakuni, Japan 2/2/2017. Skal afløse VAW-115 Liberty Bells under Carrier Air Wing (CVW) 5 ombord på hangarskibet USS Ronald Reagan (CVN 76). VAW-125 er flådens første operationelle eskadrille med E-2D fly.
AFM 8/17 : Carrier Airborne Early Warning Squadron (VAW) 115 Liberty Bells med E-2C AEW-fly forlod NAF Atsugi, Japan 1/6/2017. Eskadrillen havde været udstationeret i landet i 44 år. VAW-125 Tigertails med E-2D Advanced Hawkeye fly er nu stationeret ved MCAS Iwakuni og har overtaget ansvaret for AEW-operationer under Carrier Air Wing Five (CVW-5) i Japan.
AFM 10/18 : Northrop Grumman's E-2D Advanced Haweye overvågningsfly har gennemført de første test med optankning i luften fra et Boeing 707-368C tankfly fra Omega Air [N707MQ] aug. 2018. Testen blev udført af den første E-2D prototype [166501/SD-501 (Delta One)], som bliver opereret af Air Test and Evaluation Squadron (VX) 23 ved NAS Patuxent River, Maryland. Den første overførsel af brændstof fra et tankfly fandt sted 14/7/2017 med brug af et KC-130T tankfly fra US Navy. Siden er lignende test blevet udført med F/A-18F Super Hornet kampfly fra flåden samt KC-10A og KC-135R tankfly fra US Air Force. Fra 2018 vil samtlige nybyggede E-2D fly blive forsynet med optankningssonde som standard, mens ældre fly allerede i tjeneste vil blive opgraderet.
AFM 2/19 : De første flybesætninger fra den amerikanske flåde er blevet certificeret til luftoptankning af E-2D Advanced Hawkeye overvågningsfly ved NAS Patuxent River, Maryland. Milepælen blev opnået 3/12/2018 af piloter fra E-2D Hawkeye Operation Test Team, som er underlagt Air Test and Evaluation Squadron (VX) 1. Testen blev gennemført i samarbejde med KC-707 tankfly. Det nødvendige udstyr omfatter fast sonde og tilhørende rørføring, formationslys, sæder til lange missioner samt flyvekontrolsoftware.
FG 11/4/19 : US Navy har tildelt Northrop Grumman en flerårig kontrakt for anskaffelsen af 24 E-2D Advanced Hawkeye AEW&C-fly (airborne early warning & control). Er den anden flerårige købskontrakt for E-2D fly fra Northrop Grumman, hvoraf den første var blevet indgået af USN i 2014 for 25 E-2D fly. Denne bestilling blev senere forøget til 26 stk. af den amerikanske kongres. Flåden kan spare 11% ved at indgå 5-årige aftaler fremfor at bestille flyene for et år ad gangen. De tomotorede E-2D fly er forsynet med et Lockheed Martin AN/APY-9 radarsystem, som kan bruges til overvågning samt sporing af avancerede fly og krydsermissiler. En L-3 Communications Randtron ADS-18 antenne, som søger efter signaler på radiofrekvenser, er monteret i en rotodome på ryggen af flyet. E-2D Advanced Hawkeye opnåede foreløbig operationel status 2014 og opererer nu fra flådens hangarskibe sammen med Lockheed Martin F-35C, Boeing F/A-18E/F Super Hornet og EA-18 Growler fly. Desuden har Japan indgået faste ordrer for i alt 4 fly af denne type, mens den amerikanske regering godkendelse anskaffelsen af yderligere 9 stk. sept. 2018.
FG 13/9/19 : US Navy har modtaget sit første Northrop Grumman E-2D Advanced Hawkeye AEW&C-fly (airborne early warning & control) med en optankningsprobe. Flyet er tilgået flådens VAW-120 Greyhawks FRS-enhed (fleet replacement squadron). Denne kapacitet vil forlænge Hawkeye flyenes rækkevidde og forbedre flådens operationelle overblik i luften og til søs. Flåden vil indlede træningen af instruktørpiloter på den nye model, som vil modtage brændstof fra forskellige typer af tankfly ved flåden og luftvåbnet, inkl. Boeing F/A-18E/F Super Hornet kampfly forsynet med en brændstoftank under kroppen. Flåden vil efter planen have 2 eskadriller med E-2D fly forsynet med lufttankningsudstyr i 2020. VAW-120's primære mission er træning af besætninger til at operere og vedligeholde E-2 og C-2 fly. US Navy råder over 38 E-2D fly, mens 37 stk. er på bestilling. Desuden råder det japanske luftvåben over 1 E-2D fly med 3 andre på bestilling. I sept. 2018 blev sandsynligheden for yderligere japanske ordrer hævet, da den amerikanske regering gav Japan godkendelse til at anskaffe yderligere 9 eksemplarer.
AFM 11/19 : Det første E-2D overvågningsfly forsynet med udstyr til lufttankning er tilgået en US Navy eskadrille. Advanced Hawkeye flyet [169066] landede ved NAS Norfolk, Virginia 9/9/2019, hvor det er tilgået Carrier Airborne Erarly Warning Squadron 120 (VAW-120) Greyhounds under Airborne Command og Control and Logistics Wing. Enheden vil herefter indlede træningen af instruktørpiloter og øve optankning med forskellige tankfly fra flåden og luftvåbnet, inkl. F/A-18. Forventes at opnå foreløbig operationel status med optankningsudstyr i FY2020, mens US Navy har planer om at omstille 2 operationelle flådeeskadriller til E-2D fly med optankningsudstyr frem til udgangen af 2020.
AFM 1/20 : Efterhånden som US Navy fortsætter med at modernisere sin flyflåde, har værnet trukket det sidste E-2C Hawkeye Group II Navigation Upgrade (NAVUP) fly tilbage. Det sidste eksemplar [AJ-606] blev opereret af Carrier Airborne Early Warning Squadron 124 (VAW-124) Bear Aces ved NAS Norfolk, Virginia. Den sidste flyvning blev gennemført 19/11/2019. Enheden havde gjort tjeneste under Carrier Air Wing 8 (CVW-8) ombord på hangarskibet USS George H W Bush (CVN 77). Ældre E-2C modeller bliver nu gradvist afløst af E-2D Advanced Hawkeye fly.
AFM 4/20 : US Navy's oprindelige E-2C Hawkeye AEW-fly kom i tjeneste i 1973 og nåede en mio. flyvetimer aug. 2004. Over årene har C-modellen gennemgået adskillige opgraderinger af sine aktive og passive sensorer, motorer og propeller, mens den sidste E-2C variant, Hawkeye 2000, var forsynet med en ny missionscomputer, forbedrede radar-displays samt Cooperative Engagement Capability (CEC). Kombineret med det skibsbårne Aegis Combat System, udgør sidstnævnte kernen i flådens søbaserede IAMD-system (Integrated Air and Missile Defense). Hawkeye flyenes Airborne Tactical Data System (ATDS) omfatter radaren (huset i en fremtrædende »tallerken« på 7,3 meter, som roterer 6 gange pr. minut), luftbårne computere, samt et lager- og link-system til data. Dette er forbundet direkte til Naval Tactical Data System (NTDS), som datter et samlet billede af den taktiske situation inden for operationsområdet. Flyets besætning på 5 mand består af 2 piloter og 3 systemoperatører. Sidstnævnte er i stand til at overvåge adskillige kontakter på ethvert tidspunkt, dirigere angrebsfly mod udpegede mål under alle vejrforhold, samtidig med at man holder et vågens øje med fjendtlige styrker. Takket være et glascockpit har piloterne adgang til samme information som operatørerne bagerst i flyet, hvilket giver et bedre situationsoverblik. E-2C og Hawkeye 2000 deler den samme radar, som har kapacitet til at spore mål overalt inden for et overvågningsområde på 12,5 mio. kubik kilometer, samtidig med at skibstrafikken bliver overvåget. Et enkelt Hawkeye fly kan foretage altvejrspatruljer, samtidig med at man sporer 600 mål automatisk og kan opfange mere end 40 luftbårne mål ad gangen. Hawkeye platformen bliver konstant udviklet og de seneste levering af den nye E-2D model er det næste skridt i opgraderingen af typens kapacitet. Ændringerne af D-modellen er så omfattende, at flyenes og besætningernes opgaver er helt forskellige og brugen af Hawkeye som del af hangarskibenes luftgruppe er blevet omdefineret.
KeyAero 31/3/22+SCW 2/4/22+AFM 5/22 : Et E-2D Advanved Hawkeye overvågningsfly fra US Navy's Carrier Airborne Warning Squadron 120 (VAW-120) Greyhawks styrtede ned i Chincoteague Bay (Wallops Island) i Accomack County, Virginia 30/3/2022. Et af de 3 besætningsmedlemmer ombord omkom, mens de 2 andre blev reddet af MH-60 Jayhawk helikopter fra US Coast Guard ved CGAS Elizabeth City. Ulykken skete under rutinemæssig træningsmission. VAW-120 er en FRS-enhed (Fleet Replacement Squadron) med ansvar for træning af besætninger til E-2 Hawkeye og C-2 Greyhound transportfly. Ulykken skete under mission fra NAS Norfolk Chambers Field, Virginia.
SCW 6/11/24 : Airborne Command & Control Squadron (VAW) 123 Screwtops (AC-60x) overførte to af sine fire E-2C-2000 Hawkeye overvågningsfly [165649/AC-600 og 165813/AC-601] til 309th AMARG ved Davis-Monthan AFB, Arizona 9/9/2024. Enhedens to resterende Hawkeye fly blev overført til VAW-120 Greyhawks (AD-xxx), typens Fleet Replacement Squadron (FRS), for at træne den næste generation af Hawkeye piloter. VAW-123 var udstationeret ombord på hangarskibet USS Dwight D. Eisenhower (CVN-69), som vendte tilbage fra et ni måneder langt togt juli 2024. Udfasningen af enhedens E-2C fly er del af omstillingen til E-2D Advanced Hawkeye modellen, som afsluttes medio 2025. Efter enhedens omstilling til E-2D modellen bliver VAW-116 Sun Kings [NA-60x) på den amerikanske vestkyst US Navy's sidste eskadrille med E-2C fly frem til den planlagte opløsning.