Polen | Mikoyan MiG-29 Fulcrum

LUFTVÅBNET

Antal/type Kontrakt Levering Status Noter
10 MiG-29 Fulcrum-A - 1988-89 aktive -
2 MiG-29UB Fulcrum-B - 1988-89 aktive -
8-9? MiG-29 Fulcrum-A - 1995 aktive ex-tjekkiske
2 MiG-29UB Fulcrum-B - 1995 aktive ex-tjekkiske
23(22) MiG-29G/GT - 9/2003-8/2004 - ex-tyske
Enhed Eskadrille Base Type Noter
1. Skrzydlo Lotnictwa Taktycznego (1. SLT/1st Tactical Air Wing)
3 BLT 1 ELT Warszawa Minsk Mazowiecki MiG-29/UB (13/3) Luftforsvar
41 ELT Malbork MiG-29G/GT (15) dannet 6/05
21. BLT 41.elt Malbork MiG-29A/UB -
23. BLT 1.elt Minsk Mazowiecki MiG-29A/UB >Malbork 2022

BLT = Baza Lotnictwa Taktycznego (Tactical Air Base)
ELT = Eskadra Lotnictwa Taktycznego (taktisk eskadrille)

AFM 2/96 : Det polske luftvåben vil modtage 10 udfasede MiG-29 kampfly fra det tjekkiske luftvåben til gengæld for 11 polske PZL-Swidnik W-3 Sokol helikoptere. Flyene forventes leveret frem til udgangen af 1995.

WAF/99 : 22 MiG-29/UB Fulcrum-A/B jagerfly i tjeneste ved 2. Korpus Obrony Powietrznej ved Minsk-Mazowiecki, som består af 1. PLM (Pulk Lotnictwa Mysliwskiego = Jagerluftregiment). Modtog oprindeligt 12 fly direkte fra Rusland i 1989, som blev efterfulgt af 10 ex-tjekkiske fly i slutningen af 1995.

P4 26/1/02 : Tyskland vil overføre sine sidste 23 MiG-29 kampfly til Polen gratis.

AI 6/02 : Det polske luftvåben modtog de første 7 MiG-29 Fulcrum kampfly ultimo 1988 til afløsning af MiG-21PF Fishbed-D ved Minsk-Mazowiecki. Blev efterfulgt af yderligere 5 fly i 1989. Råder nu over i alt 18 MiG-29 og 4 MiG-29U fly.

JDW 6/02 : Polen har besluttet af købe Tysklands 23 MiG-29G/GT Fulcrum jagerfly. Typen udfases fra Luftwaffe i 2003. Vil blive leveret til Polen frem til juni 2003. 18 fly til tilgå 41st Tactical Air Squadron, resten bruges til reservedele. Polen har allerede 22 MiG-29 fly og typen skal være i tjeneste til 2012-14.

JDW 22/02 : Tyskland og Polen forventes at indgå kontrakt juli 2002 om overførsel af 23 MiG-29 Fulcrum jagerfly fra Luftwaffe til det polske luftvåben. De første 2 fly forventes leveret 3. kvartal 2002, som vil tilgå 41st Tactical Air Squadron ved Malbork i 2003. Prisen er symbolsk. Polen har allerede 22 MiG-29 fly i tjeneste.

AFM 12/03 : De første 5 ex-tyske MiG-29 jagerfly blev leveret til Polen 30/9/2003. Blev fløjet til det militære flyreparationsværksted WZL-2 ved Bydgoszcz luftbasen, hvor de vil blive levetidsforlænget (i samarbejde med RSK MiG). Yderligere 5 fly forventes leveret inden udgangen af 12/03 til modernisering, efterfulgt af de sidste 13 fly frem til omkring 4/04. Disse sidste 13 MiG-29 fly vil tilgå 41 ELT ved Malbork uden modernisering, og udfases om kun 3-4 år.

AFM 10/04 : Tyskland overførte de sidste 9 MiG-29 Fulcrum kampfly til det polske luftvåben ved Bydgoscz 4/8/2004. Omfattede 7 ensædede MiG-29G [29+10, 29+01, 29+20, 29+12, 29+05 og 29+18] og 2 tosædede MiG-29GT [29+25 og 29+23]. Alle fly skal inspiceres af RSK-MiG inden de kommer i tjeneste. De første 4 fly forventes leveret til 41. Eskadra Lotnicza Tactycznego ved Malbork 11/04.

FG 6/8/13 : WZL-2 Military Aviation Works har leveret det første opgraderede RAC MiG-29 kampfly til det polske luftvåben 29/7/2013. Den første flyvning fandt sted 15/3/2013. Ifølge aftale indgået aug. 2011 vil luftvåbnet modtage 13 moderniserede ensædede MiG-29A jagerfly og 3 MiG-29UB kamptrænere til 23rd AB, Minsk Mazowiecki. Arbejdet udføres i samarbejde med Israel Aerospace Industries. Det næste fly leveres ultimo aug. 2013, efterfulgt af resten frem til aug. 2014. Flyene får bl.a. nye instrumenter, INS/GPS-navigation og ny radio. Levetiden er forlænget til 40 år eller 4.000 flyvetimer. Luftvåbnet ønsker at beholde 31 MiG-29 fly i tjeneste frem til 2028, hvoraf de 15 andre opereres af 22nd AB, Malbork.

AFM 1/14 : Det fjerde moderniserede MiG-29 Fulcrum kampfly [54] blev returneret til det polske luftvåben 12/11/2013. Flyet tilgik 1 Eskadra Lotnicza Taktycznego Warszawa ved 23 Bazy Lotnictwa Taktycznego Minsk Mazowiecki. I alt 13 ensædede MiG-29A og 3 tosædede MiG-29UB opgraderes af Wojskowych Zakladów Lotniczych 2 (WZL 2; militære flyfabrik) ved Bydgoszcz iht. kontrakt indgået aug. 2011. Arbejdet udføres i samarbejde med Israel Aerospace Industries (IAI) frem til ultimo 2014. Flyenes levetid forlænges til 40 år eller 4.000 flyvetimer og typen forventes udfaset omkring 2028.

AFM 1/15 : Opgraderingen af 16 MiG-29 Fulcrum kampfly fra det polske luftvåben er blevet fuldendt. Blev markeret med ceremoni ved 23 Bazy Lotnictwa Taktycznego Minsk Mazowiecki 21/11/2014. Typen har været i tjeneste i 25 år. Luftvåbnet indgik kontrakt med den militære flyfabrik Wojskowych Zakladow Lotniczych 2 (WZL 2) ved Bydgoszcz 12/8/2011 om modernisering af 13 ensædede MiG-29A [inkl. 56] og 3 tosædede MiG-29UB fly (I alt 32 stk. er i tjeneste). De opgraderede fly er tilgået 1 Eskadrze Lotnictwa Taktycznego (ELT) ved Minsk Mazowiecki, hvoraf det første blev leveret 29/7/2014. Flyene har bl.a. fået nye instrumenter, elektronik, GPS-navigation og radioer. Flyene vil forblive i tjeneste frem til omkring 2028.

AFM 11/16 : Det polske luftvåben modtog de første MiG-29 Fulcrum jagerfly i 1989 inden Sovjetunionens sammenbrud. Flene blev senere suppleret med brugte eksemplarer fra Tjekkiet og Tyskland. Typens 25 års tjeneste i Polen blev markeret ved 23rd Tactical Air Base (TAB), Minsk Mazowiecki 2014. De polske MiG-29 fly opererer fra 2 baser: 22nd TAB, Malbork samt 23rd TAB. Omkring 32 eksemplarer er fortsat i tjeneste, primært til beskyttelse af polsk luftrum som del af NATO Integrated Air and Missile Defence System (NATINAMDS). Sekundære opgaver omfatter støtte til den polske hær samt flåden. Er blevet opgraderet med digitale instrumenter.

AFM 2/18 : Et MiG-29 Fulcrum-A jagerfly [67] fra 1. elt styrtede ned under indflyvning til 23rd Tactical Air Base, Minsk Mazowiecki 18/12/2017. Vraget blev lokaliseret 8 km sydøst for Kaluszyn. Piloten skød sig ikke ud med katapultsæde, men slap med et brækket ben. Var det første større havari med denne flytype, som har været i polsk tjeneste siden 1989.

AFM 9/18 : Et MiG-29 kampfly [4103] fra 41. elt styrtede ned byen Paslek, 18 km fra basen ved Malbork 6/7/2018. Piloten havde meldt om tekniske problemer under træningsøvelse om natten. Piloten skød sig ud med katapultsæde, men blev dræbt.

AFM 12/18 : Det polske luftvåbens flåde af MiG-29 kampfly stammer fra 3 kilder, inkl. en oprindelig anskaffelse fra Sovjetunionen (12 fly), en udveksling med Tjekkiet (10 fly) samt en anskaffelse fra Tyskland for et symbolsk beløb (22 fly, hvoraf ikke alle kom i tjeneste). Indledningsvis opererede de sovjetisk- og tjekkisk-leverede fly kun fra 23. BLT (Baza Lotnictwa Taktycznego/Tactical Air Base) ved Minsk Mazowiecki, men nogle eksemplarer blev senere overført til Malbork (22. BLT). Begge baser, som er underlagt 1. Skrzydlo Lotnictwa Taktycznego (1. SLT/1st Tactical Air Wing) råder du over en flåde på 13 ensædede samt 3 tosædede fly. Et ensædet fly gik tabt ved Minsk dec. 2017, som var det første styrt med et MiG-29 fly i polsk tjeneste. Desuden er 2 MiG-29 fly fra Malbork gået tabt, inkl. et fatalt styrt juli 2018 samt ved brand under optankning 2017.

AFM 4/19 : Et MiG-29 Fulcrum kampfly [40] fra 23 BLT/1 elt styrtede i skovområde nær Stoczek, Masovian Voivodeship 4/3/2019. Ulykken skete 4 minutter efter takeoff fra 23. Baza Lotnictwa Taktycznego (23rd Tactical Air Base) ved Minsk Mazowiecki. Piloten skød sig ud medkatapultsæde.

FG 28/11/19 : Det polske luftvåbens flåde af RAC MiG-29 jagerfly er vendt tilbage til operationel tjeneste, efter at et flyveforbud pga. af en ikke-fatal ulykke tidligere i år er blevet ophævet. Beslutningen kommer efter analyser af de implementerede anbefalinger efter en række haverier med den russisk-byggede flytype. Ved den seneste ulykke – 4/3/2019 – skød piloten sig sikkert ud med katapultsæde, efter hans fly fik en teknisk fejl, sandsynligvis forbundet med motoren. Dette fulgte efter en fatal ulykke juli 2018, hvis årsager fortsat bliver undersøgt, samt tabet af et andet fly dec. 2017, hvor der endnu ikke foreligger detaljer. I alt 5 af det polske luftvåbens MiG-29 kampfly er nu flyvedygtige, mens 12 andre afventer kontrolflyvninger. Luftvåbnet har tilstrækkeligt med reservedele til at understøtte flyvningerne i yderligere 3 til 4 år. Det vil tage omkring 6 måneder at bringe MiG-29 piloterne tilbage til fuld flyvestatus, inkl. teoretisk og simulatortræning. Den polske regering ønsker at anskaffe 32 Lockheed Martin F-35A kampfly til afløsning af de resterende MiG-29 og Sukhoi Su-22 jagerbombere.

AFM 8/21 : Forsvaret af det polske luftrum varetages af luftvåbnets MiG-29A/UB Fulcrum jagerfly, som opereres af 1st Eskadra (Squadron) under 23rd Tactical Air Base (TAB) ved Minsk Mazowiecki samt 41st Eskadra under 22nd TAB ved Malbork. Flyene har desuden været udsendt 6 gange som del af NATO's Baltic Air Policing-mission i hhv. 2006, 2008, 2010, 2014, 2015 og 2021. I samarbejde med Israel Aerospace Industries (IAI) har Wojskowe Zakladu Lotnicze Nr 2 (WZL-2/Military Aviation Works No 2) ved Bydgoszcz i det nordlige Polen renoveret og efterset 13 MiG-29A samt 3 MiG-29UB fly fra 1st Eskadra. Flyene blev returneret til tjeneste mellem juli 2013 og nov. 2014 efter at have fået installeret ny flyelektronik, digital videooptager (DVR), radio og databus. Samtidig blev typens levetid forlænget til 40 år eller 4.000 flyvetimer. Desværre blev de 16 Fulcrum fly ved 41st Eskadra ikke moderniseret. Efter mange års tjeneste uden sikkerhedsproblemer, brød et MiG-29 fly fra 22nd TAB i brand på jorden under brændstofpåfyldning 11/6/2016. Et andet Fulcrum fly – denne gang fra 23rd TAB – styrtede ned 19/12/2017 under flyvning om natten. Senere blev en pilot dræbt, da han skød sig ud af sit MiG-29 kampfly 6/7/2018 pga. problemer med brændstoftilførslen. Typen fik flyveforbud efter teknisk fejl under flyvning med MiG-29 fly fra 23rd TAB 4/3/2019, men luftvåbnet annoncerede 25/11/2019, at typen havde genoptaget flyvningerne og at der var nok reservedele til yderligere 3-4 års operationer. MiG-29 vil gradvist blive afløst af nye F-35A Lightning II kampfly frem til 2026.

SCW 26/12/22 : Det polske luftvåben har overført samtlige MiG-29 kampfly ved 1. Eskadra Lotnictwa Taktycznego (Tactical Fighter Squadron) ved Mińsk Mazowiecki luftbasen til Malbork luftbasen (22. Baza Lotnictwa Taktycznego/22nd Tactical Air Base), hvor de vil slutte sig til MiG-29 fly fra 41.elt. Mińsk Mazowiecki bliver hjembase for de nyligt bestilte Korean Aerospace Industries (KAI) FA-50 lette angrebsfly, somaf de første fly forventes at ankomme i 2023. MiG-29 fly har været i tjeneste ved det polske luftvåben i 33 år. De første 12 MiG-29 modeller blev leveret til 1. Pułk Lotnictwa Myśliwskiego Warszawa (Fighter Aviation Regiment) ved Mińsk Mazowiecki i 1989. I 1992 modtog enheden 10 udfasede MiG-29 fly fra det tjekkiske luftvåben. Yderligere 22 fly kom fra det tyske luftvåben mellem sept. 2003 og aug. 2004. Ud af de i alt 44 MiG-29 kampfly råder luftvåbnet fortsat over 29 operationelle eksemplarer i 4 forskellige varianter: 5 ensædede MiG-29A, 7 MiG-29G og 11 MiG-29M samt 3 tosædede MiG-23GT og 3 MiG-29UBM. Polen bestilte KAI FA-50 lette angrebsfly juli 2022. Aftalen, som er del af en større forsvarskontrakt mellem Polen og Sydkorea, omfatter den seneste FA-50 Block 20 konfiguration, som kan medføre AIM-120 AMRAAM mellemdistance luft-til-luft missiler. De første 12 fly vil blive leveret i 2023, efterfulgt af yderligere 36 stk. i årene 2025 til 2028. Foruden de polske MiG-29 jagerfly skal de nye FA-50 modeller afløse luftvåbnets Su-22M-4/UM-3K jagerbombere, hvoraf omkring 18 stk. fortsat er i operationel tjeneste.