Serbien (Jugoslavien) | Mikoyan MiG-29

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
204.lap 127.lae Knights>101 Eskadrila (101. lae) Batajnica MiG-29/UB JA
204.vb 101.lae Batajnica MiG-29/UB JA

lae = lovacka avijacijska eskadrila (Fighter Aviation Squadron/jagerlufteskadrille)
lap = lovacki avijacijski puk (jagerluftregiment)
vb = vazduhoplovna brigada (Air Brigade/luftbrigade)

AI 6/88 : Det jugoslaviske luftvåben har modtaget de første 16 MiG-29 kampfly til afløsning af en MiG-21 eskadrille. Vil efter planen modtage 2 lignende partier.

AFM 11/91 : Et MiG-29 Fulcrum kampfly fra det jugoslaviske luftvåbnet blev skudt ned af kroatiske styrker nær Sibenik 18/9/1991.

AFM 12/96 : Rusland har tilbudt Jugoslavien 20 MiG-29 kampfly som afbetaling på gæld. Luftvåbnet har tidligere modtaget 14/2 MiG-29/UB fly.

WAPJ 29/97 : Fik oprindeligt leveret 14 ensædede MiG-29 jagerfly og 2 tosædede MiG-29UB træningsfly. Forhandler om købet af op til 20 fly mere fra Rusland for at udligne gæld.

EWAF/99 : Det jugoslaviske luftvåben modtog sit første MiG-29 jagerfly i 1987. Er bevæbnet med AA-10 Alamo og AA-11 Archer luft-til-luft missiler. Da NATO indledte sin luftkampagne mod Jugoslavien marts 1999, rådede luftvåbnet over 16 MiG-29 fly, inkl. 2 tosædede MiG-29UB. Fire fly blev skudt ned at jagerfly fra NATO under luftkampe (2 piloter blev dræbt og 2 skød sig ud med katapultsæde) og 5 fly blev ødelagt på jorden. Yderligere 2 fly styrtede ned under ukendte omstændigheder, muligvis ramt af egen ild. Efter krigen havde 127th Fighter Squadron ved Batajnica kun 5 fly tilbage.

AFM 11/05 : Luftvåbnets 5 sidste MiG-29 jagerfly (4 ensædede og 1 tosædet MiG-29UB) er ved at blive testet af russiske teknikere. Typen har ikke været aktive siden 1/4/2004. Modtog oprindeligt 16 fly af denne type, men mange gik tabt under NATOs bombekampagne i 1999. Har været opereret af 127 LAE (Lovacka Avio Eskadrila) ved Batajnica, men Serbien-Montenegro overvejer dog helt at nedlægge luftvåbnet.

FI 9-15/1/07 : Det serbiske luftvåbens 101st Fighter Squadron ved Batajnica opererer 4 MiG-29 og 1 MiG-29UB jagerfly.

AFM 4/08 : Det første af i alt 5 MiG-29 jagerfly er vendt tilbage i tjeneste efter at være blevet opgraderet af RSK MiG og Moma Stanojlovic ved Batajnica. Dette fly [18101; c/n 2960525085] foretog sin første flyvning 11/2/08, et år efter at opgraderingsarbejdet var begyndt. De øvrige fly er nu ved at blive klargjort. Omfatter de ensædede fly 18102 [Model 9-12A; c/n 2960525086], 18105 [c/n 2960525095] og 18108 [c/n 2960525100] og en tosædet MiG-29UB [Model 9-51; c/n 50903006375]. Alle fly blev oprindeligt produceret i1987 og overlevede NATOs luftangreb i 1999, under hvilke 10 MiG-29 blev skudt ned eller ødelagt på jorden (et fly er gået tabt ved en ulykke). Flyene, som vil tilgå 101st Fighter Aviation Squadron ved Batajnica, kan nu fortsætte i tjeneste i yderligere 10 år eller 700 flyvetimer. Kontrakten med RSK MiG blev indgået 23/12/2006.

FG 30/4/13 : Serbien er tæt på at indgå en kontrakt på 6 RAC MiG-29M/M2 multirolle kampfly fra Rusland. Har et behov på i alt 12 nye kampfly, sandsynligvis 8 ensædede og 4 tosædede fly. Luftvåbnet råder allerede over 3 ældre MiG-29 og 1 MiG-29UB fly, som gennemgik en begrænset opgradering i 2007. Boeing, Chengdu, Dassault, Eurofighter, Lockheed Martin og Sukhoi har også afgivet tilbud på kampfly.

AFM 7/16 : Størstedelen af det serbiske luftvåbens MiG-29 kampfly anskaffet i 1980'erne har flyveforbud pga. mangel af midler til nye reservedele og vedligeholdelse. Luftvåbnets eneste jagereskadrille, 101st Fighter Aviation Squadron ved Batajnica, råder over kun 2 ensædede MiG-29 fly [18102 og 18108] og 1 tosædet MiG-29UB kamptræner [18301]. Afvisningsberedskabet omfatter normalt 2 MiG-29 fly bevæbnet med R-60 (AA-8 Aphid) IR-styrede luft-til-luft missiler, men kan suppleres med tosædede MiG-21UM fly. Luftvåbnet prøver at klargøre endnu et MiG-29 fly [18101] til tjeneste efter 4 år på jorden. Da det serbiske forsvarsministerium indledte en informationsrunde for nye kampfly i 2010, fremsendte 6 producenter tilbud. Omfattede Rafale, Eurofighter, F-16C/D, MiG-29M2, Su-30 og FC-17 (JF-17), som alle blev analyseret. Men arbejdet på anskaffelsen blev indstillet i 2011. Efter at en ny serbisk regering kom til magten i sommeren 2012, blev der taget kontakt til Rusland om anskaffelsen af 6 nye fly fra RSK MiG (tosædede MiG-29M2 eller MiG-35). Regeringen har senere sendt embedsmænd til Moskva for at drøfte anskaffelsen af op til 14 brugte MiG-29 kampfly, men RSK MiG er kun interesseret i alt sælge nybyggede fly.

AFM 2/17 : Det svækkede serbiske luftvåben vil blive forstærket med anskaffelsen af 6 MiG-29 kampfly doneret af Rusland. Planerne blev bekræftet af landets premierminister 15/12/2016. Serbien skal kun betale for eftersyn samt renovering af flyene, som vil gennemgå en levetidsforlængelse. Herefter vil flyene, som muligvis allerede leveres marts 2017, kunne fortsætte i tjeneste i yderligere 14 år. Luftvåbnet råder over kun 4 operationelle MiG-29 fly samt 3 MiG-21UM kamptrænere, som alle opereres af 101 Lovacka Avijacijska Eskadrila (101st Fighter Aviation Squadron) ved Batajnica. Flyene var tidligere i tjeneste ve det russiske luftvåbens 31st Fighter Aviation Regiment ved Millerovo luftbasen, hvor typen nu er blevet afløst af Su-30SM. Omfatter 1 ensædet 9.12 [RF-92185/14], 3 ensædede 9.13 [RF-93709/04, RF-93713/31 og RF-93717/10] samt 2 tosædede MiG-29UB kamptrænere [RF-92196/75 og RF-29166/101], som bliver renoveret af firmaet AST i Kubinka. Flyene vil desuden få fjernet sensitivt udstyr, mens flyelektronikken opgraderes til en standard lig de serbiske MiG-29 fly.

AFM 3/17 : Ud over de 6 MiG-29 kampfly, som Rusland har doneret til det serbiske luftvåben dec. 2016, har den serbiske regering bekræftet, at man vil forhandle med Hviderusland om en lignende aftale. Efter et serbiske regeringsbesøg i Hviderusland, blev det meddelt 27/1/2017, at 8 MiG-29 fly (9.13, Fulcrum-C) vil blive doneret til luftvåbnet uden betaling. Vil blive leveret til Serbien efter eftersyn og modernisering i Hviderusland, som betales af Serbien. Hviderusland opererer omkring 34 MiG-29 kampfly ved 61st Fighter Air Base, Baranovichi, hvoraf størstedelen er MiG-29 9.13 og tosædede MiG-29UB. Omfatter desuden 5 MiG-29BM, en lokal moderniseret 9.13 fra 558th Aircraft Repair Plant, Baranovichi. En formel aftale forventes indgået mellem de 2 lande maj 2017. De 6 fly doneret af Rusland forventes at ankomme til Serbien inden udgangen af marts 2017, hvorefter de vil blive opgraderet af russiske specialister ved Batajnica Air Base nær Beograd. Flyene [inkl. 31 (RF-93713)] var tidligere i tjeneste ved det russiske luftvåbens 31st Fighter Aviation Regiment, Millerovo.

FG 25/10/17 : Serbien har modtaget 6 ex-russiske luftvåben RAC MiG-29 jagerfly som en donation fra Rusland. Desuden vil de to lande indlede forhandlinger om en mulig fremtidig opgradering af flyene, inkl. ny flyelektronik og våben. Flyene, som omfatter 2 tosædede MiG-29UB kamptrænere, ankom til Batajnica luftbasen okt. 2017. Var blevet bygget mellem 1989 og 1991 og er dermed lidt nyere end Serbiens eksisterende 4 MiG-29 fly leveret 1987.

AFM 11/17 : Seks brugte MiG-29 kampfly er blevet overført til Batajnica luftbasen, Serbien i den første uge af okt. 2017. Flyene, som er en donation fra det russiske forsvarsministerium, ankom ombord på An-124 transportfly fra Volga-Dnepr. Et af flyene [9.13-version RF-93709] vil blive sendt retur til Rusland for at gennemgå eftersyn ved 121 Aviation Repair Plant i Kubinka. De nye fly vil overtage luftvåbnets afvisningsberedskab og pilottræning fra anden halvdel af 2018. De serbiske MiG-29 gennemgå eftersyn hvert tiende år. 101st lovacka avijacijska eskadrila (101st Fighter Aviation Squadron) vil have omkring 10 MiG-29 om ca. 2 år.

AFM 12/17 : Rusland donerede 6 brugte MiG-29 kampfly til det serbiske luftvåben dec. 2016. De 2 første eksemplarer [ensædede MiG-29 18151 og 18201] blev overført fra Tretyakov lufthavnen nær Moska til Batajnica luftbasen, Serbien 2/10/2017 ombord på An-124-100 tungt transportfly fra Volga-Dnepr Airlines. Blev efterfulgt af yderligere 2 fly [ensædede MiG-29 18202 og 18203] 3/10/2017 og de sidste 2 [tosædede MiG-29UB 18351 og 18352] 4/10/2017. Flyene vil først komme i operationel tjeneste efter modernisering ved Moma Stanojlovic i Serbien med assistance af russiske specialister. Flyene vil bl.a. få monteret ICAO-kompatible navigations- og kommunikationssystemer som det serbiske luftvåbens 4 eksisterende MiG-29 fly. Arbejdet forventes afsluttet medio 2018, hvorefter de eksisterende fly vil blive renoveret. Den nye aftale omfatter desuden reservedele samt våben. En separat donation på yderligere 8 MiG-29 kampfly fra Hviderusland er blevet forsinket pga. den politiske situation i Serbien, men en endelig aftale forventes indgået nov. 2017.

AFM 6/18 : Den serbiske forsvarsminister annoncerede 21/4/2018, at luftvåbnet vil modtage 4 MiG-29 Fulcrum kampfly fra Hviderusland. Flyene bliver doneret som del af en aftale mellem de to lande. Flyene vil blive renoveret og moderniseret til samme standard, som de 6 brugte fly Serbien modtog fra Rusland okt. 2017. Jan. 2017 blev det meddelt, at Hviderusland ville donere 8 MiG-29 (izdeliye 9.13) fly til Serbien. Det er endnu uklart, om de 4 resterende fly vil blive leveret på et senere tidspunkt. Serbien har planer om at opgradere sine Fulcrum til en standard kendt som MiG-29SD (SD står for Serbskij Dorabotany/Serbien Modified). Desuden vil 5 serbiske piloter snart blive sendt til Rusland for at modtage træning på MiG-29.

AFM 10/18 : De 2 første MiG-29 kampfly [ensædet 9.12 # 18151 og tosædet 9.51 # 18351] doneret til Serbian af Rusland er kommet i tjeneste ved luftvåbnet. De første eksemplarer kom formelt i tjeneste under officiel ceremoni ved Batajnica luftbasen 21/8/2018. Flyene var ankommet til Serbien okt. 2017, hvorefter russiske teknikere fra RSK MiG har installeret nyt navigations- og kommunikationsudstyr til ICAO-standard (International Civil Aviation organization) ved Moma Stanojlovic-værkstedet i Batajnica. Desuden er flyelektronikken blevet opgraderet, inkl. udskiftning af den forældede radarskærm med et MFI-54 multifunktionelt display. Fly § 18151 indledte testflyvninger efter opgraderingen 27/7/2018 med pilot fra RSK MiG, mens den tosædede MiG-29UB kamptræner [18351] foretog sin første testflyvning 1/8/2018. Flyene er nu kommet i tjeneste ved 101. lovacka avijacijska eskadrila (101st Fighter Aviation squadron). Moderniseringsarbejdet fortsætter på yderligere 2 ensædede 9.13 fly [18202 og 18203] samt et tosædet 9.51 fly [18152]. Det sjette fly [9.13 # 18201] blev transporteret til Batajnica 2/10/2017 ombord på et An-124 transportfly, men blev returneret til Rusland 3 dage senere efter godkendelsesformaliteter. Dette eksemplar bliver renoveret af 121 Aviatsionnyy Remontnyy Zavod (ARZ/Aircraft Repair Plant) i Kubinka. Arbejdet forventes afsluttet i første halvdel af 2019, hvorefter det serbiske luftvåben vil råde over 10 MiG-29 kampfly, inkl. 4 stk. fra den oprindelige jugoslaviske ordre. Yderligere 4 Fulcrum fly forventes at blive doneret af Hviderusland efter opgradering ved 558 Aircraft Repair Plant (558 ARZ), Baranovichi.

AFM 1/19 : 9 af det serbiske luftvåbens 10 MiG-29 jagerfly deltog i Vek pobednika 1918-2018 militærøvelsen 10/11/2018 i den sydvestlige del af landet. Det eneste Fulcrum fly, som ikke deltog i flyvningerne, var ankommet til Serbien 1/11/2018 efter renovering ved 121st Aircraft Repair Plant (ARZ) ved Kubinka, Rusland. Typens bevæbning omfatter R-73 (AA-11 Archer) og R-60MK (AA-8 Aphid) varmestyrede luft-til-luft missiler. Andre deltagere i øvelsen omfattede 5 Orao angrebsfly med 100 og 250 kg bomber og 57mm raketter samt SA341H og SA342L Gama angrebshelikoptere med Maljutka (AT-3 Sagger) panserværnsmissiler.

AFM 4/19 : Hviderusland overdrog formelt et parti på 4 MiG-29 Fulcrum jagerfly til Serbien 25/2/2019 under en ceremoni ved 558 Aircraft Repair Plant (ARZ), Baranovichi luftbasen. Flyene er en donation fra den hviderussiske regering, men Serbien vil betale for et generelt eftersyn varetaget af 558 ARZ. Arbejdet vil vare mellem 6 og 12 måneder afhængigt af moderniseringens omfang. Det formelle arbejde på det første eksemplar begyndte 22/2/2019. Samtidig vil der ske en forbedring af flyene i samarbejde med det russiske selskab RSK MiG. Vil omfatte modifikationer til radaren samt integration af R-27ER og R-77 luft-til-luft missiler samt luft-til-jord missiler. De donerede fly omfatter izdeliye 9.13 Fulcrum-C modeller [c/n 2960714909, 2960715133, 2960715157 og 2960718708]. Det serbiske luftvåben råder allerede over 10 MiG-29 jagerfly ved 101. lovacka avijacijska eskadrila (101st Fighter Aviation Squadron). Omfatter de 4 resterende fly fra et parti på 16 stk. anskaffet af det daværende Jugoslavien 1987-88 samt 6 stk. fra en nylig russisk donation; sidstnævnte har været operationelle siden 2018.

AFM 8/21 : Det serbiske luftvåben og luftforsvar har formelt accepteret 4 MiG-29 Izdeliye 9-13 (variant 9-13) Fulcrum-C kampfly fra Hviderusland under en ceremoni ved Batajnica Colonel-pilot Milenko Pavlovic Air Base 9/6/2021. Flyene [18204, 18205, 18206 og 18207 (c/n 2960714909, 2960715133, 2960715157 og 2960718708)] blev anskaffet gennem et militært-teknisk samarbejde mellem de to lande. De 2 første eksemplarer ankom til Serbien ombord på et An-124 transportfly 17/472021, mens det endnu ikke er blevet bekræftet, hvornår det andet par ankom. Disse 4 fly var blevet overdraget til Serbien 25/2/2019 ved 558th Aircraft Repair Plant (ARP) i Baranovichi, Hviderusland. På det tidspunkt var fabrikkens renovering og modernisering af flyene kun lige begyndt 3 dage tidligere. Det var ved overdragelsen blevet oplyst, at renoveringen ville tage 18 måneder pr fly, men processen har taget betydelig længere tid. Det første af de istandsatte fly foretog endelig sin første flyvning ved Baronovichi i tredje kvartal 2020. Flyene udgår en betydelig forøgelse af Serbiens udtyndede flåde af MiG-29 fly, som menes at omfatte højest 10 operationelle fly. Disse opereres af 101 Lovacka Avijacijska Eskadrila (101st Fighter Aviation Squadron) ved Batajnica.

AFM 10/21 : Det serbiske luftvåben er ved at gennemføre en hurtig moderniseringsproces på tværs af næsten alle flytyper. Flåden af Mikoyan-Gurevich MiG-29 Fulcrum jagerfly er vokset fra 5 til 14 stk. siden 2018. Luftvåben havde siden begyndelsen af 2000'erne ønsket at anskaffe en eskadrille af moderne multirolle kampfly og den indledende udvælgelsesprocedure blev startet ultimo 2010 med en udsendelse af informationsrunde til verdens førende flyproducenter i både Østen og Vesten. Kun få måneder senere blev programmet midlertidigt suspenderet, fordi luftvåbnets infrastruktur ikke var blevet tilpasset moderne teknologi. Fra 2012 til 2014 viste Serbien interesse for at anskaffe nye MiG-29 eller MiG-35 fly, men denne idé blev opgivet pga. økonomisk pres. Det serbiske luftvåben måtte tage til takke med 4 overlevende MiG-29 fly – inkl. 3 ensædede [18101, 18102 og 18108] og 1 tosædet [18301] model – anskaffet af det tidligere jugoslaviske luftvåben i 1997-98. Den serbiske flåde af MiG-29 fly blev reduceret til 4 stk. 7/7/2008 efter et fatalt styrt. Under renovering i 2008 og 2011 havde flyene gennemgået en begrænset moderniseringsproces, som bragte dem op til en standard svarende til MiG-29SD. Trods disse opgraderinger var flyenes tjenestetid ved at udløbe og det var nødvendigt at tage handling inden for budgettets rammer. Af denne grund henvendte Serbien sig til den russiske regering for nogle brugte MiG-29 kampfly i 2015, som var ved at blive udfaset fra det russiske luftvåben på det tidspunkt. Det russiske forsvarsministerium besluttede efterfølgende at donere 6 fly som del af en bredere kontrakt for vedligeholdelse og teknisk støtte, som dækkede samtlige 10 fly i den serbiske flåde af Fulcrum fly. Efter langvarige forhandlinger blev en aftale underskrevet dec. 2016, ifølge hvilken Rusland donerede 3 ensædede type 9.13 fly [18201, 18202 og 18203], 2 tosædede type 9.51 MiG-29UB fly [18351 og 18352] samt et enkelt type 9.12A Fulcrum fly [18151]. De 6 fly ankom til Serbien okt. 2017. Samtidig indledte teknikere fra RSK MiG arbejdet på den såkaldte første og anden fase af MiG-programmet, som omfattede en levetidsforlængelse af ressourcer for alle 10 Fulcrum fly for en periode på op til 40 år fra fremstillingsdatoen. Disse ressourcer ville gøre det muligt for den serbiske MiG-29 flåde at forblive i operationel tjeneste frem til 2027-29, men med et potentiale for yderligere 5 år. Flyelektronikken på de donerede russiske fly blev opgraderet til samme standard som de serbiske eksemplarer, mens beholdningerne af reservedele blev suppleret op. En række ombygninger blev gennemført, inkl. en forstærkning af jagerflyets vertikale halefinne, som var et notorisk svaghedspunkt for MiG-29. Havde ført til, at russerne havde mistet en pilot og et fly i 2008, hvilket førte til tilbagetrækningen af et stort antal fly. Det serbiske luftvåbens flåde af Fulcrum fly kom i luften igen mellem juli og nov. 2018. I mellemtiden var der blevet indgået en aftale med Hviderusland vedrørende en donation af yderligere 4 type 9.13 MiG-29 fly under den betingelse, at deres påkrævede eftersyn ved 558th Aircraft Repair Palnt i Baranovichi blev dækket af det serbiske forsvarsbudget. MiG-29 flyenes blev leveret til Batajnica Air Base nær Beograd i 2 partier af ukrainske Antonov An-124 Ruslan transportfly. De 2 første eksemplarer ankom 17/4/2021, efterfulgt af det andet par 17/5/2021; de 4 fly [18204-18207] kom formelt i tjeneste 9/6/2021. Serbiens 11 ensædede Fulcrum modeller vil blive ombygget til MiG-29SM standard under den tredje og fjerde fase af MiG-programmet. Ifølge kontrakten fra 2019 vil flyene med sikkerhed blive forsynet med R-77 (AA-12 Adder) radar-målsøgende luft-til-luft missiler, mens tidligere indkøbte våben omfatter R-27R1 (AA-10 Alamo) semi-aktive målsøgende BVR-missiler (beyond-visual-range) med en rækkevidde på 75 km samt nye R-27ER missiler med en rækkevidde på mere end 100 km. R-73 (AA-11 Archer) missiler vil blive brugt til nærkamp, som bæres af de 2 fly under afvisningsberedskabet. Fulcrum flyenes radar vil blive ombygget til N-109ME standard, som vil støtte affyringen af langtrækkende BVR-missiler samt anvendelsen af smarte luft-til-jord våben. Siden 2020 har RSK MiG-teamet ved Batajnica arbejdet på modernisering af 3 MiG.29 fly [9.12A (18151), 9.13 (18201) og 9.12B (18101)], som vil fungere som prototyper på tværs af de 3 undertyper. Efter verificering af disse ændringer vil resten af flyene blive opgraderet frem til ultimo 2021 eller primo 2022.