Polen | Leonardo M-346
LUFTVÅBNET
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
41. BLSz | 4. SLSz | Deblin | M-346A Bielik (8) | dannes 2016 |
BLSz = Baza Lotnictwa Szkolnego (Aviation School Base)
SLSz = Skrzydlo Lotnictwa Szkolnego (Aviation School Wing)
AFM 2/14 : Alenia Aermacchi bekræftede 23/12/2013, at det polske forsvarsministerium har planer om at bestille 8 M-346 jettrænere til luftvåbnet. Aftalen forventes at omfatte option på yderligere 4 fly. En endelig kontrakt forventes indgået primo 2014, med levering 2016>17. Typen skal afløse TS-11 Iskra flyene ved 41 Baza Lotnicza Szkolnego, Deblin-Irena.
FG 14/2/14 : Det polske forsvarsministerium har bekræftet valget af Alenia Aermacchi M-346 som luftvåbnets nye avancerede jettræner. Sker efter tetsflyvninger ved Deblin AB 3>5/2/2014. En endelig aftale forventes indgået senere i denne eller marts måned og vil også omfatte træningstjenester, flysimulatorer samt teknisk og forsyningsstøtte. I alt 8 fly vil blive bestilt med option på yderligere 4 stk. M-346 blev valgt dec. 2013 efter konkurrence mod BAE Systems Hawk og Korea Aerospace Industries/LOckheed Martin T-50.
FG 3/9/2014 : Alenia Aermacchi har påbegyndt samlingen af den første M-346 jettræner til det polske luftvåben. Flyet forventes at blive leveret nov. 2016. Kontrakt for i alt 8 M-346 fly, forsynet med Honeywell F124 motorer, blev indgået feb. 2014, men ordren vil muligvis blive forøget til 12 stk. De første 6 polske instruktørpiloter vil begynde omstillingen til de nye fly primo 2016 ved fabrikken i Venegono, Italien. Typen skal afløse luftvåbnets 38 aldrende PZL Mielec TS-11 Iskra fly ved Deblin. Polen overvejer at tilbyde træning af piloter fra andre lande som fx Bulgarien og Rumænien.
FG 25/2/16 : Alenia Aermacchi har påbegyndt den endelige samling af de 2 første M-346 avancerede jettrænere til det polske luftvåben. Flyene blev præsenteret under ceremoni ved samlefabrikken i Venegono Superiore, Italien 24/2/2015. Den første flyvning forventes gennemført maj 2016, efterfulgt af levering til luftvåbnets akademi ved Deblin ultimo nov. 2016. Polen har bestilt i alt 8 fly af denne type forsynet med Honeywell F124 motorer. De sidste 6 fly leveres parvis hhv. feb., maj og okt. 2017. Den polske kontrakt omfatter desuden træning af 16 instruktører frem til nov. 2017, hvoraf de første 6 piloter begyndte deres træning ved det italienske luftvåbens 61 Squadron, Lecce Air Base nov. 2015. De næste hold på hver 6 piloter vil indlede deres uddannelse hhv. juli 2016 og jan. 2017. Næsten 140 polske teknikere vil modtage træning inden typen kommer i tjeneste. Flyene skal afløse luftvåbnets flåde på 38 aldrende PZL Mielec TS-11 Iskra jettrænere.
AFM 4/16 : De 2 første Alenia Aermacchi M-346 Master jettrænere til det polske luftvåben er under endelig samling ved Finmeccanica's fabrik i Venegono Superiore, Varese, Italien. Blev markeret under ceremoni 24/2/2016. Flyene vil blive leveret til Polen nov. 2016 som planlagt. Kontrakt for i alt 8 M-346 fly var blevet indgået 27/2/2014 til afløsning for luftvåbnets TS-11 Iskra træningsfly ved 41st Training Air Base.
FG 8/6/16 : Den første af i alt 8 Aermacchi M-346 jettrænere [7701] til det polske luftvåben blev afsløret ved Leonardo-Finmeccanica's fabrik i Venegono Superiore, Italien 6/6/2016. De første 2 fly vil blive leveret til det polske luftvåbens flyveakademi i Deblin ultimo nov. 2016. De sidste 6 fly følger i løbet af de følgende 12 måneder. Aftalen omfatter desuden en simulator og 4-årig støttepakke. Polen ønsker at gøre Deblin til en international træningsbase. Leonardo-Finmeccanica har modtaget ordrer for i alt 68 M-346 fly, inkl. Israel (30 stk.), Italien (18 stk.) og Singapore (12 stk.).
FG 16/11/16 : De 2 første Leonardo Aermacchi M-346 avancerede jettrænere til det polske luftvåben blev leveret til 41st training base ved Deblin 14/11/2016. Flyene [7702 og 7703] blev overført fra Rivolto, Italien til Polen af piloter fra det italienske luftvåben. I alt 8 fly af denne type vil blive opereret af 4th training aviation wing school efter verificeringsproces. Den første gruppe på 6 polske piloter blev færdiguddannet som instruktører på M-346 fly ved Lecce air base, Italien okt. 2016. I slutningen af 2017 vil et træningsforløb være udviklet under træning af de 2 første piloter. Luftvåbnets akademi vil indlede træningen af den første gruppe elever året efter.
AFM 1/17 : Leonardo Finmeccanica har leveret de 2 første M-346A jettræningsfly til det polske luftvåben. Flyene [7702 (CSX55210) og 7703 (CSX55211)] blev fløjet fra fabrikken ved Venegono-Superiore, Italien til Deblin-Irena Air Base, Polen 14/11/2016. Det første polske fly [7701], som fortsat bliver brugt til testopgaver i Italien, var blevet afsløret ved Venegono 6/6/2016. I alt 8 M-346A fly er på bestilling, hvoraf yderligere 2 stk. forventes leveret inden udgangen af 2016. De sidste fly følger frem til nov. 2017. Typen, som har fået det lokale navn Bielik (Eagle), tilgår 4th Training Wing Squadron/41st Air Base School. Afløser de aldrende TS-11 Iskra træningsfly.
AFM 11/17 : Polens M-346 avancerede jettrænere har fortsat flyveforbud. To eksemplarer ankom til landet nov. 2016, men forsvarsministeriet har nægtet at acceptere dem, idet de mangler den nødvendige software til at simulere forskellige våbentyper anvendt af luftvåbnets F-16 kampfly, inkl. AGM-84, AGM-88, AGM-65G-2, AIM-9X, AIM-120C og AGM-154C missiler samt GBU-12E/B, GBU-38 og GBU-31 styrede bomber. Samtlige 8 M-346 fly skulle oprindeligt have været leveret frem til nov. 2017, men kun 2 stk. er blevet overført indtil nu. Resten vil sandsynligvis blive leveret når softwareproblemerne er blevet løst af leverandøren Leonardo i Italien.
AFM 1/18 : Leonardo har genoptaget leveringen af de sidste 6 M-346 jettrænere til det polske luftvåben okt. 2017. De 2 næste fly [7701 og 7708] forlod fabrikken ved Varese-Venegono lufthavnen, Italien 30/10/2017. Ifølge den oprindelige kontrakt skulle samtlige 8 fly leveres inden udgangen af okt. 2017. De 2 første M-346 fly ankom til Polen nov. 2016, men leveringen af de sidste fly blev forsinket pga. mangler i våbensoftwaren. Men softwaren er nu blevet opgraderet i overensstemmelse med de polske krav, således at flyene kan medføre samtlige de våbentyper, som anvendes af det polske luftvåbens F-16 kampfly. I mellemtiden har Leonardo indledt træningen af nogle polske piloter og instruktører ved Venegono med brug af T-346A fly fra det italienske luftvåben.
AFM 3/18 : Det polske rustningsinspektorat inviterede Leonardo til at indlede forhandlinger om 4 ekstra M-346 avancerede jettrænere 10/1/2018. Polen har tidligere anskaffet 8 fly af denne type, hvoraf det sidste eksemplar blev leveret dec. 2017. Det nye parti blev inkluderet som en option i den tidligere kontrakt. Tidligere problemer med flyenes software menes at være blevet løst.
SCW 27/3/18 : Polen har udøvet en option til en værdi af mere end €115 mio. ($143 mio.) for yderligere fire M-346 avancerede jettrænere fra Leonardo. Dermed vil den samlede stykre blive forøget til 12 fly og vil muligvis vokse yderligere i fremtiden. Beslutningen, som vil føre til leveringen af fire ekstra M-346 fly frem til 2020, blev annonceret 27/3/2018. Det polske luftvåben har allerede modtaget otte fly af denne type. Den nye ordre omfatter desuden en støttepakke samt en option for yderligere fire fly. Dermed er der blevet bestilt i alt 72 enheder af M-346 modellen fra Israel, Italien, Polen og Singapore. heraf er i alt 68nstk. i tjeneste. Desuden har producenten tilbudt en T-100 variant som del af US Air Force's T-X program for nye jettrænere gennem sin amerikanske datterselskab DRS. Ifølge Leonardo bliver træning en stadig vigtigere del af selskabets strategi som annonceret i den industrielle plan for 2018-2022.
AFM 4/18 : Det polske luftvåben har indledt operationer med sine M-346 Master avancerede jettrænere. Den første flyvning fandt sted 16/2/2018. Polen har anskaffet i alt 8 Master fly, hvoraf det sidste blev leveret dec. 2017. Forhandlinger om anskaffelsen af 4 mere blev indledt jan. 2018. Typen opereres af 4. Skrzydlo Lotnictwa Szkolnego (4. SLSz/4th Aviation School Wing), som er del af 41. Baza Lotnictwa Szkolnego (41. BLSz/41st Aviation School Base) ved Déblin.
FG 14/12/18 : Polen vil anskaffe yderligere 4 M-346 jettrænere fra Leonardo efter at have udøvet option placeret tidligere i år. Dermed vil Polen havde bestilt 16 fly af denne type. Kontrakten omfatter desuden støttepakke foruden opgradering af de eksisterende flys IFF-systemer. De seneste 4 eksemplarer vil blive leveret frem til 2022. I alt 76 M-346 fly er hidtil blevet bestilt af Israel, Italien, Polen og Singapore.
AFM 2/18 : Det polske luftvåben vil modtage yderligere 4 Leonardo M-346 avancerede jettrænere efter at have udøvet en option, som var del af kontrakt fra marts 2018. Ændringen vil forøge luftvåbnets flåde af denne type til 16 stk. Producenten havde annonceret den seneste aftale med det polske forsvarsministeriums Armament Inspectorate 14/12/2018. Optionen omfatter desuden en støttepakke foruden en opgradering af hele M-346 styrken til NATO STANAG 4193 Edition 3 IFF-standard. De seneste 4 fly vil blive leveret 2022.
AFM 10/19 : Den niende M-346 Bielik jettræner [CSX55238] til det polske luftvåben blev observeret under sin jomfruflyvning ved Leonardo's fabrikslufthavn i Venegono, Italien 8/8/2019. Er det første eksemplar fra det andet parti af M-346 fly til Polen. Flyet vil tilgå 41. Baza Lotnictwa Szkolnego (41. BLSz/41st Air Training Base) ved Deblin. Det polske agentur for forsvarsanskaffelser annoncerede en ekstra ordre for 4 M-346 fly 27/3/2018, som desuden omfatter en logistisk støttepakke. Ligeledes er 8 simulatorbaserede træningsstationer blevet bestilt og forventes leveret til Deblin dec. 2019. Det polske luftvåben har tidligere modtaget af M-346 fly, mens den seneste kontrakt omfattede en option for yderligere 4 fly. Denne blev udøvet dec. 2018, hvilket vil forøge flåden til 16 fly. De næste 4 fly vil blive leveret frem til 2020, mens det sidste parti forventes overdraget frem til, okt. 2022.
AFM 2/20 : Det polske luftvåben har afsluttet det første træningskursus på sine M-346 Bielik jettrænere. De første 4 pilotkadetter har gennemgået et 8 måneder langt træningsforløb på de avancerede jettrænere ved Luftakademiet i Deblin.
AFM 9/24 : En M-346 Bielik jettræner [7714] fra 41.BLSz styrtede ned ved Gdynia-Babie Doly Air Base 12/7/2024. Piloten blev dræbt. Ulykken skete under forberedelse til en flyveopvisning dagen efter.