PZL Mielec TS-11 Iskra
LANDE | ||
|
AFM 4/96 : Polens første egenudviklede jettræner blev udviklet af et team bestående af Instytut Lotnictwa (Institute of Aviation) i Warszawa og PZL-Okecie i midten af 1950'erne. Typen fik betegnelsen TS-11 Iskra (Spark), men flyet var ikke robust nok til de primitive sovjetiske forhold. Under en konkurrence i Moskva 1961 tabte Iskra til den tjekkiske Aero L-29 Delfin jettræner, som efterfølgende blev Warszawapagtens standard træningsfly. Men Polen valgte at forfølge Iskra-programmet og blev efterfølgende det eneste land i forsvarspagten, som ikke anskaffede Delfin og senere Albatros træningsfly. PZL Mielec fabrikken byggede 423 Iskra fly mellem 1962 og 1987, hvoraf 50 stk. blev solgt til Indien.
SCW 15/5/23: Fundacja Biało-Czerwone Skrzydła (White-Red Wings Foundation) blev grundlagt ved Mielec lufthavnen i Polen 2014. Siden da er et antal polske fly bygget efter krigen blevet gjort flyvedygtige igen. Det seneste fly er en TS-11 Iskra jettræner [SP-YYI (c/n 3H-1435)], som gik i luften 13/5/2023. Træningsflyet er malet i det indiske luftvåbens farver som W1760/60. Men den oprindelige W1760 model [3H-2014] blev senest observeret ved Jalahalli AFS, Indien.