Tyskland | Bombardier Global 5000/6000

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
FBS BMVg - Köln-Wahn Global 5000/6000 (3/3) -

FBS BMVg = Flugbereitschaft des Bundesministeriums der Verteidigung

AFM 11/07 : Lufthansa Technik er blevet valgt som hovedkontraktør til at modernisere FBSs (Flugbereitschaft) mellemdistance VIP-transportfly sept. 2007. Forhandlinger er undervejs vedr. køb og teknisk støtte til bl.a. 4 Bombardier Global 5000 langtrækkende forretningsfly (12 sæder). Flyene vil erstatte de eksisterende 6 Challenger 601 fra 2011.

AFM 3/08 : Bombardier oplyste d. 17/1/2008, at det tyske luftvåben har bestilt 4 Global 5000 businessjets, som vil blive opereret af Flugbereitschaft (FBS) ved Köln-Bonn. Flyene vil blive brugt til VIP-transport og sanitetsopgaver og forventes leveret i 2011. Typen blev valgt som afløser for de 6 eksisterende Challenger 601 fly sept. 2007. De nye fly kan medføre 12-13 passagerer eller et lægehold.

AFM 12/10 : Det tyske luftvåben vil modtage 4 Bombardier Global 5000 VIP-transport i 2011. Skal afløse nuværende 6 Challenger 601 fly ved Flugbereitschaft des Bundesministeriums der Verteidigung (FBS BMVg) ved Köln-Bonn.

AFM 11/11 : Det første af 4 Bombardier Global 5000 VIP-fly [14+01; 98+48; c/n 9395; ex C-GDCF] blev leveret til det tyske luftvåben 22/9/2011. Vil tilgå Flugbereitschaft des Bundesministeriums der Verteidigung (FBS BMVg) ved Köln-Bonn efter 2 dages testprogram ved WTD61, Manching. Typen blev valgt i dec. 2007, efterfulgt af kontraktindgåelse 17/1/2008. De sidste 3 fly leveres inden udgangen af 2011 til afløsning af Challenger 601.

AFM 11/16 : Det tyske luftvåbens VIP-transportopgaver varetages af Flugbereitschaft des Bundesministerium der Verteidigung (FBS BMVg/Special Air Mission) ved Köln-Bonn. 4 Global 5000 fly blev bestilt 17/1/2008 til afløsning af luftvåbnets Challenger VIP-fly. Det første eksemplar blev leveret 25/8/2011 og kom formelt i tjeneste ved FBS BMVg en måned senere. Det fjerde fly blev leveret 6/1/2012.

AFM 4/20 : Det sidste af i alt 3 Bombardier Global 6000 VIP-transportfly [14+07 (c/n 9865)] til Luftwaffe har sluttet sig til de to andre eksemplarer [14+05 (c/n 9859) og 14+06 (c/n 9863)] i tjeneste ved Flugbereitschaft des Bundesministeriums der Verteidigung (FBS BMVg/Flight Service of the German Ministry of Defence), Köln-Wahn. Flyene er blevet anskaffet for at supplere enhedens 3 resterende Global 5000 modeller. Et fjerde Global 5000 fly [14+01] blev afskrevet pga. strukturelle skader efter en nødlanding ved Schönefeld Airport, Berlin 16/4/2019.

AFM 9/20 : Tyskland vil bestille 3 Bombardier Global 6000 jetfly for ombygning til SIGINT-opgaver (signals intelligence), efter at det tyske parlaments budgetkomité havde godkendt anskaffelsen 2/7/2020. Luftwaffe råder allerede over 3 Global 6000 fly til VIP-opgaver. Typen var blevet valgt som den foretrukne kandidat til SIGINT-behovet for at drage fordel af fælles vedligeholdelse, træning af besætninger, reservedele og støtteomkostninger. Tyskland havde oprindeligt planer om at anskaffe 4 ubemandede Northrop Grumman MQ-4C Triton droner til SIGINT-rollen som del af PEGASUS-programmet for luftbårne overvågningssystemer. Men et tilbud fra US Navy for MQ-4C Triton udløb dec. 2019. Den tyske regering annoncerede 28/172020, at denne anskaffelse ville blive annulleret og at de 3 Global 6000 fly ville blive anskaffet i stedet for. Beslutningen skyldes problemer med at certificere ubemandede flysystemer til flyvninger i civilt luftrum. Desuden var prisen for Triton steget betragteligt. Tyskland har betalt et depositum for Global 6000 flyene for at sikre leveringen, idet producenten Bombardier er ved at beskære produktionen af denne type til fordel for nye modeller. SIGINT-systemet bliver af typen ISIS-ZB (integrated signal intelligence system-ZB) fra det tyske selskab Hensoldt Sensor Solutions; samme system ville være blevet monteret i Triton dronerne. Selskabet vil ligeledes stå for installationen. Flyene forventes at komme i tjeneste ved det tyske luftvåben fra 2025.

AFM 1/23 : Efter ankomsten af det første Global 6000 forretningsfly til deres faciliteter ved Wichita, Kansas, meddelte Bombardier Defense 28/11/2022, at arbejdet med at ombygge modellen til en SIGINT-platform (signals intelligence) for det tyske luftvåben (Luftwaffe) er begyndt til støtte for Pegasus-programmet anført af Lufthansa Technik Hensoldt. Bombardier Defense vil foretage de større strukturelle ombygninger af 3 Global 6000 fly, der vil gøre dem i stand til at medføre Hensoldt's Kalætron Integral SIGINT-system – som indsamler og behandler militære signaler fra både radarer og radioer – inden flyene leveres til Lufthansa Technik's Special Mission Aircraft Competence Centre i Hamborg, hvor systemet vil blive installeret i hvert fly. Tysklands Pegasus-platform – kendt som Persistent German Airborne Surveillance System – vil komme i operationel tjeneste i 2026, mens det sidste fly leveres i 2028.

SCW 6/6/24 : Tyskland bekræftede planer om at anskaffe en ny strategisk luftbåren SIGINT-kapacitet baseret på en flåde af ombyggede Bombardier Global 6000 forretningsfly aug. 2021. Tre Global 6000 jetfly vil blive ombygget for at varetage PEGASUS-opgaver (Persistent German Airborne Surveillance System). HENSOLDT, Lufthansa Technik Defence samt Bombardier Defence annoncerede 5/6/2024, at det højt specialiserede ombygningsarbejde på PESASUS har nået en vigtig milepæl. Anført af HENSOLDT for det tyske væbnede styrker skal PEGASUS SIGINT-systemet (signal intelligence) integreres på Bombardier Global 6000 flyene, den optimale platform til disse kritiske missioner. Bombardier fik til opgave at udføre den grundlæggende pakke af ombygningsarbejde, i samarbejde med Lufthansa Technik Defence, som vil gennemføre systemintegrationen ved sit specialmissionscenter i Hamborg, Tyskland. Det første fly er nu blevet rullet ud fra Bombardier Defence's ombygningslinje i Wichita og bliver nu klargjort for test på jorden og efterfølgende testflyvninger. De resterende to fly gennemgår ombygningsarbejde ved Bombardier's faciliteter. Når de er klar, vil de tre SIGINT-platforme vil stationeret ved Schleswig-Jagel Air base, hvor de vil tilgå Taktisches Luftwaffengeschwader (TLG) 51 Immelmann. Denne unikke eskadrille vil bestå af en blanding af bemandede (Tornado ECR og Global 6500) og ubemandede (IAI Heron UAS) fly. Heron UAS dronerne forventes at ankomme til Jagel ved udgangen af 2023. Tornado ECR modellen vil blive erstatte af Eurofighter Typhoon Electronic Combat fly.

AFM 12/24 : Hensoldt, Lufthansa Technik og Bombardier Defense annoncerede 23/10/2024, at det første af i alt tre PEGASUS (Persistent Surveillance System) SIGINT-fly (signals intelligence) baseret på Global 6000, som er under udvikling for Luftwaffe, har gennemført sin første flyvning. Den første flyvning blev gennemført fra Bombardier's Flight Test Center i Wichita, Kansas, hvor flyet vil forblive for yderligere testflyvninger, inden det skal gennemgå systemintegration og flycertificering ved Lufthansa Technik Defense i Hamborg, Tyskland. Luftwaffe's anskaffelse af tre PEGASUD SIGINT-fly vil forstærke luftvåbnets luftbårne overvågningskapaciteter og har til formål at udfylde hullet efter udfasningen af flåden af Br.1150 Atlantic fly i 2010. I juni 2021 blev Hensoldt – som har indgået et samarbejde med Lufthansa Technik Defense og Bombardier Defense for projektet – tildelt ten kontrakt til en værdi af €1 mia. for udvikling af en luftbåren SIGINT-platform baseret på selskabets Kalætron Integral sensorpakke. Hver af disse overvågningsfly baseret på Global 6000 vil blive forsynet med dette system for at udføre højest kritiske overvågningsmissioner for Luftwaffe. Selvom den første PEGASUS model endnu ikke har fået monteret Kalætron Integral systemet, er flyet blevet forsynet med to paneler på hver side af skroget, foruden et større tostrenget panel på maven, som vil huse udstyret. Systemet vil blive integreret på flyet af Lufthansa Technik Defense, Hamborg. Lufthansa Technik har afsluttet sine designaktiviteter for integrationen af missionssystemet, de ekstra civile og militære flyelektroniksystemer foruden flyets kabine. Produktionsprocessen af interne komponenter er ligeledes allerede blevet startet op for at sikre, at komponenterne er klar til øjeblikkelig installation, når flyet ankommer til Hamborg. Luftwaffe forventes at modtage sit første PEGASUS fly ved udgangen af 2026, efterfulgt af de to sidste fly frem til 2028. Selvom den tyske regering kun har indgået ordrer for tre fly, forventer Hensoldt, at Luftwaffe vil forøge størrelsen på sin flåde af PEGASUS-fly, idet tre stk. måske ikke er nok til at udfylde de påkrævede opgaver efter en generel forværring af det globale geopolitiske billede.