New Zealand/King Air 300

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
- 42 Squadron RNZAF Ohakea King Air 350i (4) TR

AFM 5/18 : Det første af i alt 4 Beechcraft B300 King Air 350i fly leaset af RNZAF (Royal New Zealand Air Force) som del af Aircrew Training Capability-programmet er blevet leveret. Flyet [VH-ZPE (c/n FL-1017, ex N187AP)] ankom til RNZAF Base Ohakea 24/3/2018. Flyet blev oprindeligt overført fra USA til Sydney-Bankstown Airport, Australien 15/8/2017, hvorefter det blev fløjet til Hawker Pacific's faciliteter ved Cairns 26/11/2017, hvor det blev malet gråt. Blev registreret ved Hawker Pacific [VH-ZPE] 18/12/2017 og forlod Cairns 23/3/2018 for at indlede leveringsflyvningen til New Zealand. De 3 næste fly blev registreret ved Hawker Pacific hhv. 4/1/2018 [VH-ZPJ (N979KA; c/n FL-979) og VH-ZPG (N506T; c/n FL-962)] 6/2/2018 [VH-ZPF (c/n FL-897, RP-C1834)]. Flyene var ankommet til Australien hhv. medio dec. 2017, 20/12/2017 og 23/2/2018. De 4 fly er indledningsvist blevet leaset for en 7-årig periode til afløsning af 4 B200 King Air fly ved No 42 Squadron, Ohakea. Disse fly er ligeledes blevet leaset fra Hawker Pacific som del af aftale, som udløber 2018.

AFM 8/18 : Det newzealandske forsvarsministerium annoncerede 10/5/2018, at det første af 4 leasede B300 King Air 350i fly var blevet certificeret til brug ved luftvåbnet. Flyene afløser dem nuværende flåde af B200 King Air ved No 42 Squadron, som bruges til flermotoret pilottræning samt lette transportoperationer. Omfatter humanitære operationer samt katastrofehjælp. De øvrige 3 fly vil blive leveret frem til udgangen af 2019. Det første eksemplar var ankommet til RNZAF Base Ohakea 24/3/2018. Leveringen af de nye fly vil gøre det muligt at gennemføre træningen af specialiserede flybesætninger lokalt for første gang i 2 årtier. Tidligere er officerer til luftkrigsførelse til P-3K2 Orion og C-130H Hercules fly blevet trænet i Australien. 2 af de nye King Air fly vil desuden blive konfigureret til at assistere med maritime overvågningsopgaver i New Zealand's eksklusive økonomiske zone (EEZ).

AFM 2/19 : Leveringen af 4 Beechcraft King Air 350i fly til luftvåbnet i New Zealand er blevet fudlført. Det sidste eksemplar ankom til RNZAF Base Ohakea 19/11/2018, hvor det er tilgået No 42 Squadron. Typen bruges til pilottræning i flermotoret flyvning samt specialtræning af luftkrigsofficerer til P-3K2 og C-130 fly. Det første fly [NZ2353/VH-ZPE (c/n FL-1017, ex N819AP)] var ankommet til Ohakea 24/3/2018. De 3 andre fly omfatter NZ2350 (c/n FL-897, ex VH-ZPF, RP-C1834), NZ2351 (c/n FL-962, ex VH-ZPG, N5062T) og NZ2352 (c/n FL-979, ex VH-ZPJ, N979KA). Typen bliver leaset fra Hawker Pacific, indledningsvist for en periode på 7 år, til afløsning af 4 King Air 200 fly leaset fra samme selskab. Sidstnævnte fly [NZ7121, NZ7122, NZ7123 og NZ7124] blev registeret ved Hawker Pacific igen 6/11/2018 [ZK-KHP, ZK-DHP, ZK-MHP og ZK-PHP].

AFM 8/20 : Hawker Pacific har leveret det sidste af i alt 4 opgraderede King Air 350ER fly til det newzealandske luftvåben (RNZAF). Selskabet, som er baseret i Sydney, havde sikret sig en 10-årig kontrakt kombineret med ingeniør- og logistikmæssig støtte for flyene og tilhørende landbaserede træningssystemer. Vil blive anvendt af No 42 Squadron ned RNZAF Base Ohakea. Hawker Pacific's Special Mission-designteam havde ansvaret for projektstyring og designudvikling, mens installation og afprøvning blev gennemført ved selskabets faciliteter ved Bankstown.

AFM 5/23 : To af det newzealandske luftvåbens (RNZAF) 4 King Air 350i fly (KA350i), som er blevet forsynet med sensor-pod, blev feb. 2023 godkendt til at gennemføre operationelle ISR-missioner (intelligence, surveillance and reconnaissance) foruden deres rolle til træning af besætninger. De 2 fly [NZ2351 og NZ2352) opereres af No 42 Squadron ved RNZAF Base Ohakea sammen med et par modeller [NZ2350 og NZ2353] uden dette udstyr til trænings- og støtteformål. Hawker Pacific i Bankstown, Australien leverede det sidste ombyggede KA350i fly til RNZAF juni 2020. Den eksterne sensor-pod indeholder et Teledyne FLIR Star SAFIRE 380-HD elektrooptisk kamera foruden en Leonardo Osprey 30 AESA-radar. Disse systemer kontrolleres af 2 missionsstationer med CarteNav AIMS-ISR software. Konsollerne er flytbare og kan overføre mellem fly med pod og fly uden for at simulere sensorer for træning af AWO-personel (air warfare officer) til P-8A Poseidon fly. Over de seneste måneder har No 42 Squadron testet og evalueret ISR-rollen. Denne kapacitet skulle efter planen godkendes primo 2023, men blev fremrykket med tilbagetrækningen af P-3K2 Orion modellen. Desuden var det forventet, at den tropiske cyklon Gabrielle ville ramme New Zealand primo feb. 2023. Flåden af KA350i fly har ligeledes gennemført maritime ISR-missioner til støtte for myndigheder som fx Ministeriet for Primære Industrier, det newzealandske toldvæsen samt Department of Conservation and Maritime New Zealand. Disse omfatter patruljer til dækning af den newzealandske eksklusive økonomiske zone, primært til overvågning af udenlandske fiskerifartøjer. Det er hensigten, at gennemføre flere patruljer hver måned. Med tilbagetrækningen af P-3K2 Orion flyene 31/1/2023, dækker flåden af KA350i fly gabet frem til P-8A modellen opnår foreløbig operationel status – en milesten som forventes at blive nået i sommeren 2023.Samtidig dækker flåden af C-130H(NZ) transportfly langtrækkende eftersøgnings- og redningsoperationer. Desuden skal det vurderes, om KA350i modellen kan udfylde supplerende ISR-roller som fx patruljering over land.