USA | Slingsby T-3 Firefly

Enhed Eskadrille Base Type Noter
Officer Training School - Hondo, Texas T-3A (56) udfaset
Air Force Academy 557th FTS Colorado Springs, CO T-3A (57) udfaset

AFM 12/91 : Slingsby Aviation har indgået aftale med Northrop World Aircraft Services Inc, USA om i fællesskab at tilbyde USAF en ny version af Firefly træningsflyet, T-67 260M. Enhanced Flight Screener kontrakten vil omfatte i alt 125 fly. Typen er allerede blevet evalueret af USAF Air Training Command ved Air Force Academy, Wright-Patterson AFB, Ohio. Den endelige kontrakt forventes indgået feb. 1992.

AFM 4/92 : USAF ønsker 113 nye træningsfly som Enhanced Flight Screener (EFS) til afløsning af Cessna T-41A Mescalero. Det oprindelige antal var 125. stk. I alt 6 producenter vil afgive reviderede tilbud inden 14/2/1992, med indgåelse af kontrakt 15/5/92. Kandidaterne omfatter Agusta S.260E, AS.202 Bravo, CT-4E Airtrainer, Mooney EFS, Saab MFI-17 Safari og Slingsby T-67M-200 Firefly.

AFM 6/92 : Slingsby Aviation har vundet den lukrative USAF Enhanced Fligher Screener (EFS) kontrakt om levering af 113 træningsfly til afløsning af Cessna T-41 Mescalero ved USAF Air Training Command. Skal bruges til at screene potentielle pilotelever fra 1/93. Slingsby T-67M-200 Firefly flyene vil blive samlet i USA af Northrop ved Hondo. Kontrakten omfatter 56 fly til Officer Training School ved Hondo, Texas og 57 fly til Air Force Academy (557th FTS) ved Colorado Springs, Colorado. I alt 11 forskellige kandidater har været under overvejelse.

WAPJ 11/92 : US Air Force har valgt Slingsby/Northrop T-67 Firefly modellen som erstatningsfly for sit EPS-program (Enhanced Flight Screener). Slingsby Aviation vil bygge 113 Firefly fly (reduceret fra den oprindelige plan på 125 stk.), med en samlet omkostning for hele programmet på $54,8 mio., til brug for udvælgelse af pilotkandidater ved Hondo, Texas og ved Air Force Academy ved Colorado Springs, Colorado. Flyene vil blive samlet af Northrop ved Hondo til levering i 1993. Firefly, som ikke har fået en amerikansk militær betegnelse, skal erstatte den aldrende flåde på 98 Cessna T-41A/C Mescalero fly, som pt anvendes til at udskille uegnede kandidater til pilottræning (T-41A) samt ved Academy (T-41D). Screeningen af pilotkandidater har som formål at reducere de samlede træningsomkostninger. USAF ønskede en eksisterende flytype drevet af en propel og certificeret til kunstflyvning til EFS-rollen. En RFP-anmodning (Request for Proposals) blev udsendt af USAF Aeronautical Systems Division 20/9/1991. En række forskellige flytyper har konkurreret om EFS-kontrakten, inkl. Sabreliner/Agusta SF260E, Schweizer/Saab SA 2-39 samt et fly fra Mooney. Firefly EPS er en "side-by-side" model godkendt til kunstflyvning med en Lycoming AETO-540-D4B5 motor på 260 hk, som har afløst Lycoming motoren på 160 hk i standardversionen af Firefly. Det første Firefly fly vil blive leveret til USAF i jan. 1993 ved Hondo, hvor Air Training Command vil modtage i alt 57 eksemplarer. USAF Academy vil modtage det første af sine 56 fly aug. 1993. Slingsby T-67 Firefly er ligeledes blevet bestilt af Canadair med en ordre for 12 fly, som i 1991 modtog en 5-årig kontrakt fra det canadiske forsvarsministerium for grundlæggende pilottræning.

AFM 7/94 : Efter leveringen af de første 5 fly til Officer Training School ved Hondo, Texas er USAF nu begyndt at træne pilotelever på Slingsby T-3A Firefly fly. Typen afløser Cessna T-41 til screening af piloter. I alt 57 fly vil tilgå Hondo, mens de resterende 56 fly tilgår Air Force Academy (557th FTS) ved Colorado Springs fra aug. 1994. Træningen der vil begynde jan. 1995.

WAPJ 23/95 : Luftvåbnets nyeste træningsfly Slingsby T-3 Firefly har haft startforbud siden en fatal ulykke 22/2/1995. To blev dræbt da flyet styrtede ned ved Colorado Springs, Colorado. Gælder alle 30 fly ved 12th Flying Training Wing, Randolph AFB, Texas. Typen bliver brugt af akademiets 557th Flight Training Squadron til at screene potentielle piloter samt af 3rd Flying Training Squadron, Hondo Municipal Airport, Texas (kadetter ved Officer Training School og Reserve Officer Training Corps. USAF har planer om at erhverve yderligere 83 T-3A fly. Afløser aldrende typer som 98 Cessna T-41A/C.

AFM 5/96 : Det sidste af 113 Slingsby T-3A Firefly fly til US Air Force's screeningsprogram af piloter er for nylig blevet leveret af Northrop Grumman. Flyene er blevet bygget af Slingsby Aviation ved Kirkbymoorside, North Yorkshire, hvorefter de blev sendt til USA sætvis og samlet igen lokalt af Northrop Grumman ved Hondo, Texas.

AFM 1/97 : Et Slingsby T-3A træningsfly [93-0584/N3159U] fra 557th FTS styrtede ned nær Calhan, 32 km nordøst for Colorado Springs under en træningsflyvning 30/9/1996. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt.

AFM 8/97 : Et T-3A Firefly træningsfly fra 557th FTS styrtede ned og brød i brand nær basen ved Air Force Academy, Colorado Springs 25/6/1997. Begge besætningsmedlemmer blev dræbt.

JDW 4/02 : Det amerikanske luftvåben har endnu ikke besluttet fremtiden for sin flåde af Slingsby Aviation T-3A Firefly træningsfly, som var være ude af tjeneste siden 3 fatale ulykker i 1997. Der er problemer med motorerne. AETC erhvervede 113 fly i 1994-95 til at screene fremtidige pilotelever. Vil enten sælge eller skrotte flyene. Bruger i stedet private flyveskoler til opgaven. Har 110 fly tilbage, heraf halvdelen ved US Air Force Academy, Colorado Springs, resten er ved Hondo Municipal Airport, Texas.

AFM 3/03 : Flyveforbuddet for USAFs flåde af T-3A træningsfly er ved at komme til en afslutning. I alt 110 fly af i alt 113 leveret er tilbage og samles ved Hondo Municipal Airport, Texas af Chelton Aviation Company. Typen vil ikke længere blive brugt til screening af pilotelever men sandsynligvis som let forbindelsesfly.

AFM 11/06 : AETC (Air Education and Training Command) meddelte 8/9/2006, at de 110 T-3A Firefly træningsfly vil blive skrottet ved Hondo Airport, Texas. Typen blev udfaset 25/7/2006 efter 3 fatale ulykker.