Edington

England

Danske invasioner af England, 878

Efter mere end fire måneders flygtig krigsførelse efter katastrofen ved Chippenham, var Alfred den Store klar til at indlede en modoffensiv mod danskerne i Wiltshire. Han opfordring til en generel mobilisering i maj blev modtaget med entusiasme af sakserne over hele Essex-kongedømmet. De samlede krigere marcherede mod fjenden, som stadig lå i lejr ved Chippenham. Danskerne, som var lige så beslutsomme under Guthrum, rykkede sydpå for at møde englænderne ved de golde højdedrag ved Edington (da Ethandun). Begge sider sendte deres ryttere bagud. I fire timer ramte sværd og økser mod skjolde, som de to hære kæmpede på nært hold. Endeligt vandt sakserne, som var desperate for at overleve, overtaget og fordrev danskerne fra slagmarken. Alfred fulgte nådesløst efter, fangede Guthrum i hans lejr og modtog hans overgivelse. Tre uger senere blev den danske høvding døbt og accepterede Wedwore-freden. Angriberne skulle begrænse sig til Danelag, nord for linjen med Themsen-Lea. Hele det sydlige England, inklusiv London, kom under Alfreds styre.
   Slaget ved Edington var et af de mest afgørende i engelsk historie. Det sikrede Essex's overlevelse, det sidste tilbageværende kongedømme i det saksiske heptarki. Fra denne base kunne englænderne, under Alfreds efterfølgere, ekspandere i det næste århundrede og til sidst overvinde de danske erobrere.