Guizhou (Guizhou Aircraft Industry Corporation/GAIC/AVIC Aircraft) Kina

GAIC JL-9/FTC-2000 Mountain Eagle

FT-7B
JL-9 Shanying (FTC-2000 Mountain Eagle)

FG 29/10/15 : Nye Guizhou JL-9 avancerede jettrænere er kommet i tjeneste ved det kinesiske luftvåbens luftuniversitet. Typen, som også går under betegnelsen FTC-2000 Mountain Eagle, indledte træningen af kadetter 18/10/2015. JL-9 blev oprindeligt introduceret ved luftvåbnet i 2011 til afløsning af Chengdu JJ-7 jettrænere, som er en tosædet version af det MiG-21 baserede F-7 kampfly. Er velegnet til træning af piloter til flytyper som Chengdu J-7, Shenyang J-8, Chengdu/PAC JF-17 og Sukhoi Su-27. JL-9 er forsynet med Guizhou Liyang WP-13 turbojet motorer, 5 våbenstationer (hvoraf 3 kan medføre brændstoftanke, en 23mm kanon, har en topfart på Mach 1,5 og kan trække 8G.

FG 1/11/16: AVIC's FTC-2000 avancerede jettræner har fået sin flyudstilling debut efter deltagelse i den statiske udstilling og flyveopvisning ved Zhuhai. En model af den nye FTC-2000G variant var del af den statiske udstilling. Er forsynet med 7 våbenstationer sammenlignet med 5 for den oprindeligt FTC-2000. Den maksimale startvægt er også højere med 11.000 kg sammenlignet med 9.800 kg. Typen, som er forsynet med Guizhou Liyang WP-13 motor med efterbrænder, har været i tjeneste ved det kinesiske luftvåben i adskillige år.

AFM 12/16 : En Hongdu FTC-2000 avanceret jettræner deltog i China International Aviation & Aerospace Exhibition ved Zhuhai, Guangdong primo nov. 2016. Det sudanesiske luftvåben er typens første kunde med en ordre på 6 stk., som leveres ultimo 2016.

AFM 8/17 : Guizhou Aviation Industry Corporation (GAIC) har færdigbygget den første bevæbnede eksportvariant af sin FTC-2000 Shanying (Mountain Eagle) avancerede jettræner, som vil tilgå det sudanesiske luftvåben. Flyet blev rullet ud fra et datterselskabs produktionsanlæg ved Anshun, Guizhou-provinsen 5/6/2017. Typen bliver ligeledes produceret som det kinesiske luftvåbens og flådens nye avancerede jettræner under betegnelsen JL-9. Kontrakt for 6 fly til Sudan blev præsenteret af GAIC nov. 2016, men aftalen var blevet indgået 2015. Andre lande som fx Nigeria har vist interesse for at anskaffe fly af denne type.

AFM 7/18 : Det sudanesiske luftvåben har modtaget 6 Hongdu Aviation Industry Group FTC-2000 jettrænere [1201-1206], som var blevet bestilt okt. 2016. Det sudanesiske forsvarsministerium annoncerede flyenes ankomst 16/5/2018. Typen opereres af ny eskadrille ved Wadi Seidna.

FG 15/8/18 : Den kinesiske flåde råder over 27 jettrænere, inkl. 2 Guizhou JL-9.

FG 10/9/18: AVIC har færdigproduceret det første FTC-2000G fly, som er en let kampversion af FTC-2000 jettræneren. Den kinesiske flyproducent oplyser, at samlingen af flyet startede feb. 2018 ved fabrikken i Anshun under Guizhou Aviation Industries Co. Forventes at foretage sin første flyvning ultimo 2018 og vil blive fremvist ved Zhuhai flyudstillingen nov. 2018. Den nye variant, som er baseret på FTC-2000, bibeholder den tosædede konfiguration, men den maksimale startvægt er blevet forøget med 1,2 tons til 11 tons. Kan fortsat bruges som militært træningsfly, men AVIC målretter flyet mod eksportmarkedet i rollen som let jagerfly/jagerbomber og til rekognoscering. Kan medføre i alt 3 tons våben og rekognosceringspods på 7 eksterne våbenstationer. FTC-2000 er selv en modificeret eksportversion af Guizhou JL-9 jettræneren, som er i tjeneste ved det kinesiske luftvåben.

FG 1/10/18: AVIC's FTC-2000G kampfly har foretaget sin første flyvning ved Anshun lufthavnen i byen Guizhou 28/9/2018. Typen, som er baseret på den avancerede FTC-2000 jettræner, er med sin angrebskapacitet rettet mod det internationale eksportmarked. Prototypen forventes at deltage i Air Show China ved Zhuhai primo nov. 2018. Er forsynet med 7 våbenstationer sammenlignet med 5 stk. for FTC-2000 versionen, mens den maksimale startvægt er på 11.000 kg sammenlignet med 9.800 kg for FTC-2000.