Guizhou JJ-7/FT-7/B Kina

FT-7 fra det pakistanske luftvåben
© Peter Steinemann

LANDE
Bangladesh
Egypten
Iran
Kina
Myanmar/Burma
Namibia 2 FT-7NG menes leveret 10/06
Nigeria
Pakistan
Sri Lanka
Tanzania
Zimbabwe

EWMS/94: Guizhou JJ-7 eller Jianjiao-7, som blev udviklet af Guizhou Aviation Industry Corporation (GAIC) som en kampduelig tosædet kamptræner baseret på det ensædede Chengdu J-7 II jagerfly (som selv er en gradvist udviklet version af den licensbyggede MiG-21F-13 model), foretog sin første flyvning 5/7/1985. JJ-7 er næsten identisk med den tandem-sædede MiG-21U kamptræner og er forsynet med dobbelt cockpitcanopier, som åbner til styrbord side. Bagsædet er forsynet med periskop, alternativt kan der installeres en flytbar brændstoftank. JJ-7 er forsynet med Chnegdu WP-7B turbojet på 9.700 pund stødkraft (13.448 pund med efterbrænder) og kan medføre en dobbeltløbet 23 mm kanon under bugen samt 2 PL-2B luft-til-luft missiler, 2 57 mm raketpods med 18 raketter eller 2 250 kg bomber. JJ-7 kom i produktion til det kinesiske luftvåben i 1987 og blev samtidig tilbudt til eksport som FT-7 med flyelektronik leveret af GEC. En af de første kunder var det pakistanske luftvåben, som anskaffede 15 stk. (som FT-7P) (No. 20 Squadron). Bangladesh har ligeledes erhvervet typen til supplement for sine 2 F-7 eskadriller (No 5. Supersonics Squadron og No. 35 Thundercats squadron).

AFM 7/10 : Det nigerianske luftvåbens 3 nye Guizhou FT-7NI kamptrænere kom formelt i tjeneste ved Makurdi primo april 2010. Disse blev bestilt i 2005 sammen med 12 Chengdu F-7NI jagerfly. De første fly ankom til landet primo 2010.

AFM 7/11 : En FT-7NI kamptræner fra det nigerianske luftvåben styrtede ned nær Yandev i Gboko, Benue-staten 11/5/2011. De to besætningsmedlemmer skød sig ud med katapultsæde, men blev såret. Samlet op af AW109LUH helikopter fra 305 Flying Training School ved Enugu.