Canada | CC-295 Kingfisher

LUFTVÅBNET

Enhed Eskadrille Base Type Noter
19 Wing 418 SROTS CFB Comox, BC CC-295 (5) dannes
435 TRS CFB Winnipeg, MT CC-295 (3) dannes
14 Wing 413 TRS CFB Greenwood, NS CC-295 (3) dannes
8 Wing 424 TRS CFB Trenton, ON CC-295 (3) dannes

TRS = Transport and Rescue Squadron | SROTS = Search and Rescue Operational Training Squadron

FG 8/12/16 : Efter en 14 år lang anskaffelsesproces har den canadiske regering valgt Airbus Defence & Space C295 fly som afløser for luftvåbnets FWSAR-flåde (fixed-wing search and rescue). Valget blev præsenteret under begivenhed ved Trenton AB, Ontario 8/12/2016. Typen vandt over andre kandidater som Leonardo C-27J Spartan og senere også Embraer KC-390. Lockheed Martin havde overvejet at tilbyde HC-130J, men besluttede ikke at deltage i den sidste runde. Kontrakten vil omfatte levering af 16 C295 fly til afløsning af 6 de Havilland Canada CC-155 Buffalo og 13 CC-130H Hercules fly, som er stationeret ved 4 baser rundt omkring i Canada. Disse fly, som er hhv. 46 og mellem 21 og 40 år gamle, har ansvaret for eftersøgnings- og redningsmissioner fra Arktisk til den sydgrænse til USA. De nye fly, som var de mindste og langsomste i konkurrencen, vil blive leveret mellem 2019 og 2022. Canada havde oprindeligt indledt FWSAR-konkurrencen i 2002, men ændringer i prioriteter og beskyldninger om partiskhed til fordel for C-27J forsinkede udvælgelsen med mere end et årti. Processen blev efter en pause på 5 år genoptaget i 2011 og 4 år senere blev kravsspecifikationen godkendt af uvildigt ekspertråd.

AFM 9/17 : Et Airbus Defence and Space SC-105 Amazonas fly fra det brasilianske luftvåben har gennemført et besøg til 3 baser fra det canadiske luftvåben, inkl. 19 Wing Comox, British Colombia (24/7/2017), 17 Wing Winnipeg, Manitoba (25/7/2017) og 8 Wing Trenton, Ontario (26/7/2017). Det canadiske luftvåben vil modtage lignende C295W fly til afløsning af CC-115 Buffalo og CC-130 Hercules. Bygningen af det første canadiske fly begyndte juni 2017 med forventet levering ultimo 2019. Det brasilianske fly [6650] vendte tilbage til Campo Grande luftbasen 3/8/2017.

FG 24/10/17 : Airbus Defence & Space har valgt Elta Systems som leverandør af maritime patruljeradarer til flåden af 16 C295 SAR-fly bestilt af det canadiske luftvåben. Elta skal som del af Fixed-Wing Search and Rescue programmet levere sin ELM-2022A radar. C295 flyene skal afløse luftvåbnets 6 De Havilland Canada CC-155 Buffalo og 13 Lockheed Martin CC-130H Hercules fly på 4 luftbaser rundt omkring i Canada. De nye fly leveres fra 2019 til 2022.

AFM 6/18 : Airbus Defence & Space tester en C295W prototype til Canada's Fixed-Wing Search and Rescue (FWSAR) program ved San Pablo lufthavnen, Sevilla. Det specielt udrustede fly [c/n S1, EC-296] er opholdt sig ved lufthavnen siden 5/4/2018. Omfatter nyt udbygninger på landingsstellet forsynet med døre samt paneler til elektrooptiske systemer, som vil blive leveret af L-3 Wescam. Arbejdet på det første fly begyndte juni 2017. C295W blev udvalgt til FWSAR-behovet 8/12/2016, som skal afløse de canadiske luftvåbens flåde af fastvinge SAR-fly. Består af CC-115 Buffalo og CC-130 Hercules fly. Leveringen af de 16 fly vil efter planen begynde 3 år efter kontraktindgåelse.

AFM 12/18 : Produktionen af Airbus Defence and Space CC-295 (C295W) fly til det canadiske luftvåben skrider frem. Er del af Fixed-Wing Search and Rescue (FWSAR) programmet. Flyskroget af det første eksemplar [c/n S-183] blev leveret til den endelige samlelinje ved Sevilla-San Pablo lufthavnen, Spanien 25/9/2018. Det canadiske luftvåben forventes at modtage det første fly ultimo 2019. Canada annoncerede 8/12/2016, at C295W var blevet valgt til at udfylde behovet for nye FWSAR-fly til afløsning af CC-115 Buffalo og CC-130 Hercules, som nu bruges til fastvinge SAR-opgaver. Kontrakten omfatter anskaffelsen af 16 fly. PAL Aerospace i Canada har dannet AirPro i partnerskab med Airbus Defence and Space for at yde støtte til typen under hele tjenestetiden.

AFM 6/19 : Airbus Defence and Space har rullet det første CC-295 fly ud til det canadiske luftvåbens FWSAR-program (Fixed-Wing Search and Rescue) Den endelige samling af flyet [299501 (c/n 183)] var blevet foretaget ved producentens faciliteter ved San Pablo, Sevilla i Spanien, inde det gennemgik funktionelle test. Herefter vil flyet blive inspiceret af myndigheder fra det spanske forsvarsministerium, inden flyet efter planen leveres ved udgangen af 2019. Canada annoncerede dec. 2016, at C295W var blevet valgt til at opfylde kravene under FWSAR-programmet. I alt 16 fly skal afløse luftvåbnets eksisterende flåde af SAR-fly bestående af CC-115 Buffalo og CC-130 Hercules fly.

AFM 8/19 : Det første Airbus C295 transportfly [c/n 183; EC-005] til det canadiske luftvåbens Fixed Wing Search and Rescue Aircraft Replacement (FWSAR) program har foretaget sin første flyvning. Flyet, som får betegnelsen CC-295 i canadisk tjeneste, lettede fra producentens faciliteter ved Sevilla, Spanien 4/7/2019. De første fly forventes at blive leveret ved udgangen af 2019, hvorefter typen vil indlede operationelle testflyvninger ved det canadiske luftvåben. Yderligere 5 eksemplarer er for nuværende på forskellige stadier af samling. Som del af en kontrakt fra dec. 2016 vil Airbus forsyne den canadiske regering med 16 C295 fly foruden træning og ingeniørydelser, bygning af et nyt træningscenter ved Comox, British Colombia samt vedligeholdelse og støtteydelser. Flyene vil tilgå luftvåbnets redningseskadriller ved Comox samt ved Winnipeg i Manitoba, Trenton i Ontario og Greenwood i Nova Scotia. De første besætninger fra luftvåbnet vil begynde deres træning senere på sommeren 2019 ved Airbus International Training Centre i Sevilla.

FG 9/10/19 : Det første af 16 Airbus Defence & Space C295 FWSAR-fly (fixed-wing search and rescue) på ordre til det canadiske luftvåben har forladt malerværkstedet i San Pablo, Sevilla forud for den endelige levering inden udgangen af 2019. De første canadiske flybesætninger indledte for nylig deres træning ved producentens International Training Centre. Det første fly [295501], som får betegnelsen CC-295 i canadisk tjeneste, havde foretaget sin første flyvning med Pratt & Whitney Canada PW129 motorer ved Sevilla, Spanien 4/7/2019. Den canadiske regering bestilte flyene dec. 2016 som en afløser for luftvåbnets de Havilland Canada DHC-5 og Lockheed Martin C-130H SAR-fly. De nye fly vil blive stationeret på 4 baser rundt om i Canada: Comox, British Columbia; Winnipeg, Manitoba; Trenton, Ontario; samt Greenwood, Nova Scotia. Desuden vil basen ved Comox huse et dedikeret træningscenter for CC-295 fly. Ifølge Airbus er yderligere 6 fly ved at være færdigsamlet eller gennemgår testflyvninger, mens 7 flysimulatorer og træningssystemer er ved at blive testet.

AFM 1/20 : Det første af i alt 16 CC-295 FWSAR-fly [Fixed-Wing Search and Rescue) vil blive leveret til det canadiske luftvåben om kort tid, efter at typen foretog den første flyvning 4/7/2019. Typen er forsynet med Collins Fully Integrated Tactical System (FTS) inkl. SATCOM, L3 Wescam MX-15HD elektrooptisk/infrarød (EO/IR) sensor samt Elta EL/M 2022 maritim overvågningsradar. Al indsamlet information sendes til to FITS-konsoller i den bagerste del af flyet. De 16 fly vil operere fra CFB Comox, British Columbia (5 CC-295 til 418 Search and Rescue Operational Training Squadron), CFB Winnipeg, Manitoba (3 CC-295 til 435 Transport and Rescue Squadron), CFB Greenwood, Nova Scotia (3 CC-295 til 413 Transport and Rescue Squadron) samt CFB Trenton, Ontario (3 CC-295 til 424 Transport and Rescue Squadron); yderligere 2 fly vil blive brugt som afløsere under vedligeholdelse.

AFM 2/20 : Det canadiske luftvåben (RCAF) har formelt accepteret sit første CC-295 FWSAR-fly (Fixed-Wing Search and Rescue). Overførslen af flyet [295501 (c/n 183; EC-005)] fandt sted under ceremoni ved fabrikken ved Sevilla-San Pablo lufthavnen, Spanien 18/12/2019. Efter denne levering vil luftvåbnet indlede yderligere trænings- og IOT&E-operationer (initial operational test and evaluation) i Spanien. Flyet vil efter planen blive overført til Canadian Forces Base Comox, British Colombia medio 2020. Flyet havde gennemført sin første flyvning fra Sevilla 4/7/2019. Canada anskaffer i alt 16 CC-295 fly til at overtage SAR-opgaver, som nu varetages af 6 CC-115 Buffalo og 12 CC-130H fly fra RCAF. Typen forventes at opnå foreløbig operationel status i 2020, efterfulgt af fuld operationel status i 2022.

AFM 3/20 : En AMT-version (Aircraft Mainenance Trainer) af det canadiske luftvåbens Airbus CC-295 redningsfly er blevet leveret til Canada som del af FWSAR-programmet (Fixed Wing Search and Rescue). Det fabriksnye fly [295517 (c/n 187)] forlod fabrikken ved Sevilla-San Pablo lufthavnen, Spanien 28/1/2020 for at flyve til Canada. Ankom til 14 Wing ved Canadian Forces Base Greenwood, Nova Scotia – en kommende CC-295 base – 30/1/2020. Besøgte dagen efter typens andre kommende FWSAR-baser ved 8 Wing/CFB Trenton, Ontario og 17 Wing/CFB Winnipeg, Manitoba, inden det ankom til sin endelig destination, 19 Wing ved CFB Comox, British Colombia, som vil huse luftvåbnets nye træningscenter for redningsoperationer. AMT-flyet er ikke et af de 16 eksemplarer [295501-295516] anskaffet som del af FWSAR-projektet, men er blevet bestilt separat som del af træningsløsningen for den nye flåde. Er ikke designet eller udrustet til at foretage SAR-missioner, men vil kun blive brugt til at træne teknikere i afmontere og installere typens forskellige dele og komponenter sammen med andre aspekter af den praktiske vedligeholdelse, inden de arbejder på operationelle fly. Efter ankomsten til Comox vil flyet blive adskilt og genopbygget ved det nye træningscenter for at blive del af vedligeholdelses- og træningsprogrammet for CC-295. Det første af de 16 operationelle CC-295 FWSAR-fly blev formelt accepteret 18/12/2019, men forbliver i Spanien for at gennemgå yderligere test, træning af besætninger samt den indledende OT&E-proces (operational test and evaluation) med personel fra 434 OT&E Squadron udsendt til Sevilla siden efteråret 2019. Det første operationelle fly forventes at ankomme til Canada senere i 2020.

AFM 6/20 : Airbus Defence and Space har fløjet det tredje CC-295 fly til det canadiske luftvåbens FWSAR-program (Fixed-Wing Search and Rescue). Producenten annoncerede 23/4/2020, at flyet [295503 (c/n 190)] var ved at afslutte testflyvninger efter produktion ved Sevilla-San Pablo lufthavnen, Spanien forud for levering. Det første CC-295 FWSAR-fly v [295501 (c/n 183)] var gået i luften 4/7/2019. Det andet fly [295502 (c/n 185)] havde ligeledes været i luften per sept. 2019. Det første eksemplar blev formelt accepteret ved Sevilla 18/12/2019, men forblev i Spanien for yderligere test, træning og den indledende operationelle test og evaluering inden den planlagte overførsel til Canada medio 2020. Foreløbig er kun et enkelt CC-295 fly [295517 (c/n 187)] ankommet til Canada, et dedikeret fly til træning i vedligeholdelse, som ikke er del af ordren for 16 operationelle fly. Dette eksemplar forlod Sevilla for levering 28/1/2020. I alt 3 af denne type [295517, 518 og 519] er på bestilling som del af den separate ordre for FWSAR-træningspakke.

AFM 8/20 : Airbus Defence and Space har afsluttet produktionen af de første 4 CC-295 fly [295501/183 (c/n 183, ex EC-005), 295502/EC-004 (c/n 185), 295503 (c/n 190) og 295504 (c/n 192)] af i alt 16 stk. på bestilling til det canadiske luftvåben (RCAF) som del af FWSAR-programmet (Fixed Wing Search and Rescue). Flyene blev observeret ved Sevilla-San Pablo lufthavnen i Spanien 9/6/2020. Det første canadiske CC-295 FWSAR fly havde foretaget sin første flyvning fra Sevilla 4/7/2019, efterfulgt af det andet eksemplar sept. 2019 og det tredje april 2020. Heraf blev det første fly formelt accepteret af RCAF ved Sevilla 18/12/2019, men er forblevet i Spanien for træningsopgaver. Ingen fly er endnu blevet leveret til Canada. Foruden de 16 operationelle fly på bestilling dækker en separat kontrakt yderligere 3 CC-295 fly, som udelukkende vil blive anvendt som Aircraft Maintenance Trainer modeller. Det første af disse [295517 (c/n 187)] forlod Sevilla for levering 28/1/2020.

AFM 11/20 : Det første af i alt 16 Airbus Defence CC-295 Kingfisher SAR-fly til det canadiske luftvåben (RCAF) ankom til Canadian Forces Base (CFB) Comox i British Columbia 17/9/2020. Dette første operationelle fly var blevet accepteret af Canada ved fabrikken i Spanien 18/12/2019 og er blevet leveret til Comox efter yderligere test og evaluering. Vil blive opereret af 19 Wing/418 Search and Rescue Operational Training Squadron mens RCAF afslutter træningen af besætninger og operationelle test. I løbet af denne overgangsperiode, hvor CC-295 bliver introduceret til tjeneste, vil FWSAR-opgaverne (fixed-wing search and rescue) blive løst af RCAF's AgustaWestland CH-149 Cormorant og Bell CH-146 Griffon helikoptere. Ifølge planen skal i alt 6 CC-295 fly leveres inden udgangen af 2020. Canada havde annonceret valget af Airbus C295W til sit FWSAR-program 8/12/2016 efter at have placeret en ordre for 16 fly 1/12/2016. Kingfisher flyene skal afløse de aldrende flåder af de Havilland Canada CC-115 Buffalo og SAR-konfigurerede Lockheed CC-130H Hercules fly, som var kommet i tjeneste i SAR-rollen hhv. 1968 og 1974. Selvom Airbus formelt har overdraget 3 eksemplarer til RCAF, ankom til første af disse først til canadisk jord 17/9/2020. De 2 andre fly forbliver i Spanien. Det andet fly forventes at ankomme okt. 2020, mens yderligere 4 stk. efter planen vil følge efter frem til udgangen af 2020. Leveringen af de sidste 9 fly forventes gennemført frem til 2022. Foruden Comox, lige nord for Vancouver, vil Kingfisher flyene blive stationeret ved Trenton, Greenwood og Winnipeg. Flyene vil ankomme i faser efterhånden som besætninger gennemgår træning ved de forskellige lokaliteter. En separat træningskontrakt omfatter yderligere 3 flyskrog, som kun vil blive brugt til træning af vedligeholdelse. Det første af disse var blevet fløjet til Canada ved udgangen af jan. 2020 og leveret til SAR Training Centre ved Comox. Efter ankomsten blev flyet skilt ad, flyttet til det nye Training Centre og derpå samlet igen. Typen, som er specialdesignet til at udføre SAR-missioner over hele Canada, er forsynet med integrerede sensorer, som vil gøre besætningen i stand til at lokalisere personer eller objekter fra mere end 40 kilometers afstand, selv under dårlige lysforhold. Flyenes kommunikationssystemer vil forbedre samarbejdet med andet SAR-materiel så som CH-149.

AFM 8/21 : To fabriksnye CC-295 Kingfisher SAR-fly [295503 (c/n 190) og 295505 (c/n 194)] blev observeret ved Airbus Defence and Space's produktionsfaciliteter ved Sevilla/San Pablo Airport, Spanien 24/6/2021. Flyene vil blive leveret til det canadiske luftvåben om kort tid.

AFM 8/21 : Det andet CC-295 Kingfisher FWSAR-fly (Fixed Wing Rearch and Rescue) [295502/EC-004 (c/n 185)] til det canadiske luftvåben ankom til Canada 14/6/2021 efter leveringsflyvning fra fabrikken i Sevilla-San Pablo Airport, Spanien. Det første operationelle CC-295 fly var blevet leveret 25/9/2020.

AFM 4/23 : Mens problemer med certificering og tekniske mangler fortsat plager introduktionen af Canada's nye flåde af CC295 Kingfisher FWSAR-fly (fixed-wing search and rescue), fortsætter Airbus med at udrulle nye eksemplarer ved sine produktionsfaciliteter i Sevilla, Spanien. Omkring 10 eksemplarer [inkl. 295503, 295505, 295509, 295510, 295511, 295512, 295513, 295514, 295515 og 295516] blev observeret oplagret ved faciliteterne 22/2/2023. Canada annoncerede 4/5/2022, at typens planlagte IOC-status (initial operationel capability) – som var planlagt til sommeren 2022 – var blevet forsinket til 2025/26. Det vides ikke, hvor flyene ved Sevilla vil ankomme til Canada.

AFM 5/23 : Leveringen af Airbus CC295 Kingfisher fastvinge eftersøgnings- og redningsfly til Canada er blevet genoptaget efter en længere pause. Det seneste fly [295516] leveret til det canadiske luftvåben blev observeret ved Reykjavik lufthavn, Island 23/3/2025 under leveringsflyvningen. Dette fly var blandt ca. 10 eksemplarer, som havde været oplagret ved Airbus' faciliteter ved Sevilla, Spanien, hvor de afventede levering. Problemer med teknikken og certificering har plaget ibrugtagningen af flåden af Kingfisher fly. Canada annoncerede 4/5/2022, at typens forventede IOC-status (initial operationel capability) var blevet udskudt fra sommeren 2022 til tidsrummet 2025/26.