Pilatus PC-21 Schweiz

Pilatus PC-21 træningsfly

LANDE
Australien 49 planlagt 2019
Forenede Arabiske Emirater 25 lev.
Frankrig 17 til Babcock
Jordan 8+2 bestilt 2016
Qatar 12+12 bestilt 2011
Saudi-Arabien 55 bestilt 5/2012
Schweiz 6 bestilt 1/07
Singapore 19 bestilt 11/06
Storbritannien 2 til QinetiQ 2018

JDW 19/02: Pilatus afslørede deres nye PC-21 turboprop træningsfly 30/4/2002 ved Stans, Lucerne. Til ændre den traditionelle flyvetræning, idet den er billigere end jettrænere. Har en topfart på 370 knob ved hjælp af en Pratt & Whitney Canada PT6A-68B motor på 1.600 hk. Motoren kan indstilles til forskellige niveauer, alt efter træningsfase, og således eliminere 1-2 flytyper i typisk træningscyklus. Flyet har 5 våbenstationer, 4 under vingerne og 1 under kroppen. Den anden prototype vil slutte sig til programmet ultimo 2003, efterfulgt af produktionsstart medio 2004. Pilatus vurderer det potentielle marked til 1.000 fly over de næste 20 år.

AFM 11/05 : Det første af 8 pre-produktion Pilatus PC-21 træningsfly foretog sin første flyvning ved Stans-Buochs 29/8/2005. De første fly har # 101 [HB-HZC] og 102. Prototypen har # HB-HZA. De 6 andre fly i dette parti [103>108] forventes at tilgå det schweiziske luftvåben fra 2007. Typen tilbydes Singapore, FAE og Storbritannien.

AFM 7/11 : Det schweiziske parlament har godkendt salget af 12 Pilatus PC-21 træningsfly til Qatars luftvåben 20/4/2011. Samtidig blev der givet tilladelse til at lease 2 PC-21 fly til Saudi-Arabiens luftvåben med henblik på evaluering.

FG 20/2/15: Pilatus i Schweiz har præsenteret sit PC-21 træningsfly nr. 100, som vil tilgå Saudi-Arabiens luftvåben. Har hidtil leveret 25 fly til de Forenede Arabiske Emirater, 19 til Singapore og 8 til Schweiz, mens Qatar og Saudi-Arabien har modtaget et ukendt antal fly. Sidstnævnte lande har bestilt hhv. 24 og 55 fly. Fabrikken har produceret 1.000 turboprop-træningsfly inkl. PC-7/Mk II og PC-9 fly, hvoraf 703 fortsat er i aktiv tjeneste.

AFM 4/15 : Pilatus Aircraft har produceret sit PC-21 turboprop træningsfly nr. 100. Flyet, som vil tilgå det saudiarabiske luftvåben, blev rullet ud fra produktionsbåndet ved Stans-Buochs, Schweiz 20/2/2015. Var samtidig Pilatus' turboprop træningsfly nr. 1.000. Saudi-Arabiens luftvåben bestilte i alt 55 PC-21 fly 23/5/2012, hvoraf de 3 første fly forlod fabrikken 2/6/2014. Foreløbig er 22 af disse fly blevet leveret.

FG 11/4/16 : Jordan har ændret en produktionsordre ved Pilatus for en ny flåde af turboprop træningsfly fra PC-9M til den mere avancerede PC-21 model. Pilatus havde modtaget en kontrakt for 9 P-9M fly til det jordanske luftvåben i 2015, men for nylig blev der indgået en opdateret aftale for 8 PC-21 fly. Ifølge den oprindelige aftale skulle flyvene leveres fra jan. 2017. PC-21 fly er allerede i tjeneste ved luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, mens Australien har bestilt fly af samme type. I alt 126 fly er blevet leveret, mens 62 andre er på bestilling.

FG 16/11/16 : Det første Pilatus PC-21 træningsfly [1170 (c/n 283; HB-HXA)] til det jordanske luftvåben foretog sin første flyvning ved fabrikken i Stans, Schweiz 15/11/2016. Tidligere i år havde Jordan ændret en tidligere ordre for 9 PC-9M fly til den mere avancerede PC-21 model. Pilatus vil levere i alt 8 fly af denne type fra jan. 2017. I alt 131 PC-21 fly er nu i aktiv tjeneste ved luftvåbnet i Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Schweiz og de Forenede Arabiske Emirater. Desuden har Australien bestilt 49 eksemplarer, som leveres fra 2017. Jordan har desuden bestilt 10 nye Grob G120TP træningsfly, mens luftvåbnet allerede råder over 13 CASA-byggede C-101 jettrænere.

FG 4/1/17 : Pilatus har modtaget i alt 3 kontrakter for tilsammen 21 PC-21 turboprop træningsfly. Omfatter 17 fly til det franske luftvåben, yderligere 2 eksemplarer til Jordan samt 2 fly til det private britiske firma QinetiQ til brug ved Empire Test Pilots' School (ETPS). De franske fly blev bestilt af hovedleverandøren Babcock Mission Critical Services France 30/12/2016, som vil bruge typen til træning af kommende militærpiloter inden de overgår til [Dassault] Alpha Jet og omskoles til Dassault Rafale. Vil sammen med jordbaseret træningsmateriel indgå i det nye træningssystem FOMEDEC. Babcock meddelte nov. 2016, at man forventede at indgå en 11-årig kontrakt med det franske materieldirektorat DGA om levering af ny generation træningssystem. Som del af aftalen skal der desuden leveres flysimulatorer samt missionsplanlægnings- og defriefing-udstyr. Måneden før havde Pilatus oplyst, at firmaet var tæt på indgåelse af aftale med Frankrig for 20-25 PC-21 fly, som blev tilbudt af både Babcock og Airbus Defence & Space. Frankrig er det ottende luftvåben, som har valgt PC-21 træningsfly og Pilatus forventer bestillinger fra andre europæiske lande i fremtiden.
   Qinetiq i Storbritannien modtag en kontrakt fra det britiske forsvarsministerium okt. 2016 til modernisering af sine test- og evalueringsydelser ved lokaliteter ved bl.a. Boscombe Down, Wiltshire. Omfattede midler til anskaffelse af nye fly til afløsning af de eksisterende Alpha Jet og BAE Systems Hawk T1 fly ved ETPS.
   De 2 sidste PC-21 fly fra Pilatus' nye kontrakter er tidligere optioner fra det jordanske luftvåben. Vil forøge Jordans antal af denne flytype til i alt 10 stk., hvoraf de første fly leveres senere i 2017. Dermed har Pilatus solgt i alt 209 fly, som allerede er i operationel tjeneste i Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Schweiz og Forenede Arabiske Emirater, mens Australien tidligere også har bestilt PC-21 fly.

AFM 2/17 : Pilatus Aircraft har bekræftet salget af 17 PC-21 turboprop træningsfly til Frankrig jan. 2017. Det franske luftvåben vil bruge flyene til basistræning forud for avanceret træning på Alpha Jet jettrænere. Har desuden modtaget ordrer på 2 stk. til Jordan samt 2 stk. til QinetiQ i Storbritannien.