Tuttlingen |
|
Trediveårskrigen, 1643 | 14.07.16 |
Krigen
i Tyskland, som var stilnet af efter det andet slag ved Breitenfeld i
1642, brød ud igen det følgende efterår. Marskal Comte
de Guébriant førte en fransk hær ud fra Alsace
gennem Schwarzwald ind i Württemberg. Han indtog Rottweil, på
den øvre Neckar, men blev dødeligt såret under træfningen.
Franskmændene, under general Josias
von Rantsau, rykkede derpå over vandskellet til Tuttlingen på
den øvre Donau. Her blev de den 24. november angrebet af en bayersk
hær fra Det tysk-romerske Rige (Ferdinand
III) under feltmarskal baron Franz
von Mercy (og general Johann
von Werth, som anførte kavaleriet i sit første slag
siden Rheinfelden,
hvor han var blevet taget til fange). Det kejserlige angreb overraskede
franskmændene og drev dem tilbage med svære tab i mænd,
artilleri og træn. Rottweil blev befriet. |