Den romerske flådesejr ved Ecnomus åbnede vejen for et angreb
på selve Karthago. Året efter gik Marcus
Atilius Regulus i land på den nordafrikanske kyst ved Tunis
(Tunes), nogle få kilometer fra den fjendtlige hovedstad, med fire
romerske legioner sammensat af 17.000 infanteri og en svag styrke af kavaleri.
Før den tid havde Karthago fæstet sin lid til sin flåde
for beskyttelse og havde som et resultat ikke bygget defensive mure rundt om byen. Regulus
krævede byens overgivelse. Men Karthago nægtede og forberedte
sig på at angribe invasionsstyrken. Den karthanske hær, for
nyligt reorganiseret af den spartanske general Xanthippus
og nu kommanderet af ham, havde 12.000 infanteri, 4.000 dygtigt kavaleri
og 100 elefanter.
Til forsvar mod elefanterne gik Regulus bort fra sine
legioners skakbrætopstilling og arrangerede den anden og tredje linje
af manipeler direkte bagved den første. Denne taktik virkede med
succes mod angrebet fra elefanterne – de enorme bæster blev simpelthen
drevet bagud gennem de åbne områder i de romerske linjer.
Men opstillingen viste sig fatal da også de karthanske kavaleri
angreb gennem de forsvarsløse gange og ramte de romerske fod-soldater
fra flanken og bagfra. Legionærerne blev fuldstændigt overmandet.
Kun 2,500 romere slap tilbage til deres skibe (og mange af disse gik tabt
da en storm ødelagde flåden på vejen hjem). Regulus
blev taget til fange. Han blev senere løsladt på æresord
for at forhandle om fredsbetingelser, men da den mission slog fejl, vendte
han frivilligt tilbage til sikker tortur og død.