Efter
at have generobret Italien i 540 og derpå mistet det igen til østgoterne,
beordrede kejser Justinian
I af det Byzantinske Rige en ny kampagne i 551. Han sendte en hær
på 20.000 mand under Narses,
en aldrende eunuk, op gennem Balkan-halvøen og rundt om bunden
af Adriaterhavet og ind i det nordlige Italien. Ved Apenniner-landsbyen
Taginae (Tadinum), nær Flaminian-vejen, mødte Narses goternes
hovedstyrke kommanderet af deres kristne konge Totila
(Baduila). De to hære udkæmpede et regulært slag her
i juli 552. Goterne blev jaget på flugt, primært af kejserlige
bueskytter. Totila lå blandt de 6.000 dræbte. Det var den
første noterede succes for den koordinerede indsættelse af
lanse og bue.
Slaget viste sig at være afgørende. Narses
marcherede metodisk gennem Italien og knuste de sidste rester af goternes
magt. Rom blev befriet ved årets udgang og i 553 kom hele halvøen
igen under Konstantinopels myndighed. Den indskrumpede lille Narses stod kun
overfor yderligere en trussel – fra frankerne – mod hans byzantinske
provins.