Sinai-halvøen
Egypten

 
Israelsk-egyptiske Krig, 1956 28.08.16

Otte års grænsesammenstød mellem den nye stat Israel og dets arabiske naboer flammede op i åben konflikt i efteråret 1956. Forud for denne kamp gik en forøgelse af spændingen i Mellemøsten da den egyptiske præsident, Gamal Abdel Nasser, nationaliserede Suez-kanalen den 26. juli. Storbritannien og Frankrig tog ledelsen for kravet om international kontrol med den vitale vandvej. Derefter den 29. oktober angreb den lille men veltrænede israelske hær under premierminister David Ben-Gurion pludseligt over den egyptiske grænse ind i Sinai-halvøen. De to dårligt forberedte egyptiske divisioner i denne region kunne kun yde let modstand mod de ti angribende brigader kommanderet af general Moshe Dayan. Mens israelerne trængte frem mod kanalen, begyndte engelsk-franske luftstyrker at bombe egyptiske flyvepladser den 31. oktober. Dette var forberedelsen for nedkastningen af luftbårne tropper fem dage senere. Denne styrke indtog Port Fuad og Port Said i den nordlige ende af kanalen.
   Verdensopinionen var krænket. Selvom Storbritannien og Frankrig hævdede at de kun opretholdt en våbenhvile mellem Israel og Egypten, mente mange at deres fælles mål var at etablere kontrol over Suez-kanalen. Den israelske invasion var allerede stoppet den 4. november, efter at hele Sinai-halvøen var blevet erobret mod prisen på 1.000 tab, inkl. 172 dræbte. Egyptiske tab omfattede flere tusinde fanger og hundredvis af tanks, selvkørende kanoner og lastbiler. Overfor stærk kritisk fra USA og FN, indstillede Storbritannien og Frankrig deres magtdemonstration i kanalzonen. En politistyrke fra FN skyndte sig til området for at forhindre yderligere fjendtligheder. den engelsk-franske tropper blev trukket tilbage i december. Tre måneder senere trak den israelske hær sig ud af Sinai-halvøen. Suez-kanalen forblev sikkert på egyptiske hænder.