Gamal Abdel Nasser

Egyptisk oberst og politiker. Deltog i krigen mod Israel 1948, der endte med Egyptens nederlag og derved dannede baggrund for statskuppet mod kong Faruk 1952. Nasser var den virkelige leder af dette, men lod i begyndelsen den mere kendte og ansete general Naguib stå som topfigur og blev selv i baggrunden. 1954 blev Nasser premierminister, 1956 præsident for Egpten. Indledte omfattende sociale og økonomiske reformer, især for landbrugtes vedkommende, bl.a. ved opførelse af en ny Aswan-dæmning, ligesom han skaffede landet indtægter ved 1956 at nationalisere Suez-kanalen; dette udløste samme år 2. Mellemøstlige Krig. Hans udenrigspolitiske planer gik ud på at samle de arabiske lande til en storstat, og som følge af sin øgede prestige blev han 1958 præsident for Forenede Arabiske Republik (Egypten og Syrien), der dog opløstes efter Syriens løsrivelse i 1961. Deltog i bestræbelserne på at styrke arabisk samarbejde og sammenhold og havde talrige tilhængere i bl.a. Irak og Yemen. Proklamerede efter nederlaget i Juni-krigen 1967 sin tilbagetræden; men samme år styrkede han yderligt sin magt ved at overtage posterne som premierminister og generalsekretær for landets eneste politiske parti, Arabiske Socialistiske Union, foruden at han beholdt præsidentembedet til sin død. Nasser var en mand med stor personlig udstråling og udpræget politisk fornemmelse. Hans tidlige død var et hårdt slag for det arabiske sammenhold; Gaddafis forsøg på at løfte arven har nærmest været tragikomiske. I Egypten fortsatte Sadat og Mubarak hans linje, men havde ikke hans format. (LM20)

• Sinai-halvøen, 1956
• Israelsk-arabiske Krig, 1967