Sedgemoor
England

Monmouths opstand mod James II, 1685 06.06.16

Tronbestigelsen af den engelske katolske konge, James II (Charles IIs yngre broder) i februar 1685 fremprovokerede omgående en protestantisk opstand. Den var arrangeret af hertugen af Monmouth, uægte søn af Charles II og således nevø til den engelske monark. Den 11. juni gik Monmouth i land ved Lyme Regis i Dorsetshire, hvor hundreder samledes om hans sag. James, som fortsat var på højden af sin magt, sendte jarlen af Feversham (Louis Duras) vestpå for at slå opstanden ned. Fevershams vigtigste militære styrke kom fra Household Cavalry og et regulært regiment af dragoner, kommanderet af oberst John Churchill (senere hertug af Marlborough). Mens Monmouth var ved at samle en hær på seks eller syv tusinde bønder og minearbejdere i de vestlige provinser, hørte han om dårlige nyheder fra Skotland. Her var hans allierede, Archibald Campbell, 9. jarl af Argyll, gået i land for at starte en opstand blandt covenanterne. Men oprøret kom aldrig i gang og Argyll blev taget til fange og dømt til halshugning.
   Monmouth, som indså sin desperate stilling, satte alt på spil i et natligt angreb på den royale hær, som havde slået lejr ved Sedgemoor i Somersetshire. Den 6. juli overraskede rebellerne Fevershams tropper, men Churchill genetablerede hurtigt orden og bragte angriberne under kraftig ild suppleret med kavaleriangreb. Selvom rebellerne kæmpede hårdnakket, blev de alle dræbt eller taget til fange. Monmouth undslap nedslagtningen og blev pågrebet nogle få dage senere og halshugget. Resterne af opstanden blev slået ned af hoveddommer George Jeffreys, som dømte mere end 200 fanger til hængning og sendte yderligere 800 i eksil på Barbados i en række forordninger kaldet de blodige retsmøder. Sedgemoor var den sidste formelle militære aktion i England indtil de tyske flåde- og Zeppelin-angreb under Første Verdenskrig.