Under en periode med civile stridigheder blandt de schweiziske kantoner, invaderede den franske Charles VIIs dauphin, den fremtidige Louis XI, Schweiz med en hær på 15.000 orleanske (Armagnac) lejesoldater. En schweizisk falanks på mindre end 1.000 mand, bevæbnet med de sædvanlige piker og hellebarder, marcherede ud for at møde angriberne. Besat af troen på deres uovervindelighed krydsede schweizerne Birs lige syd for Basel og angreb den langt større hær ved Saint Jacob den 24. september 1444. Styrken af deres angreb brød den franske midte, men derefter blev de omringet. De stædige schweizerne dannede en pindsvinestilling og afviste adskillige kavaleriangreb ind imellem missilbombardementer. Det var først sidst på dagen, at den sidste forsvarer faldt. Men sejren kostede Louis 2.000 døde. Han opgav invasionen og vendte tilbage ind i Alsace. Selvom de blev slået, forøgede schweizerne deres ru for at indsætte hære af modige mænd som foretrak tilintetgørelse frem for tilbagetrækning.