Utilfredse med den hannoveranske konge George I, rejste tilhængere af den gamle prætendent, James Edward (som James III) sig i oprør i det nordlige England i efteråret 1715. Deres leder, jarlen af Derwentwater (James Radcliffe), var ikke i stand til at få forbindelse med en lignende jakobit-opstand i Skotland. Men forstærket af skotter til omkring 4.000 mand marcherede rebellerne mod Preston, i Lancashire, og besatte den. En royal hær under general Charles Wills angreb byen den 13. november (samme dag de skotske rebeller blev stoppet ved Sheriffmuir). Jakobiterne gjorde stædigt modstand men overgav sig den følgende dag. Opstanden brød sammen med dette slag. Derwentwater og 29 andre blev henrettet året efter. Men da det ikke lykkedes den britiske regering at splitte Skotlands højlandsklaner førte det til en mere alvorlig »Forty-five«-opstand 30 år senere.