Plei Me
Vietnam

 
Vietnamkrigen, 1965 12.07.16

I en af de største kommunistiske offensiver i krigen angreb en kombineret styrke på 6.000 Viet Cong- og nordvietnamesiske regulære tropper Plei Me, 32 km fra grænsen til Cambodja, den 19. oktober. Plei Me var et trekantet fort, som blev forsvaret af 400 sydvietnamesiske tropper (mentagnarder) assisteret af 12 officerer og menige fra USAs specialstyrker. I syv dage angreb bølger af kommunister fortet under dække af ild fra mortérer og granatkastere. For at fortstærke den belejrede garnison blev 250 vietnamesiske rangere indsat inden for Plei Me med helikoptere på angrebets anden dag. En undsætningsstyrke afsendt fra II korps hovedkvarter ved Pleiku blev stoppet af et kommunistisk bagholdsangreb. Assisteret af 600 missioner fra amerikanske Skyraider fly og forsynet af faldskærmsnedkastninger fra transportfly holdt forsvarerne af Plei Me ud indtil den 27. oktober, da elementer af den amerikanske 1. kavaleridivision (luftmobil) landede med helikoptere nord for fortet og hævede belejringen. Den kommunistiske hær trak sig tilbage vestpå ind i Cambodja med et tab på 850 dræbte og 1.700 sårede. Ni af soldaterne fra specialstyrkerne var blevet dræbt eller såret.