Nam Dong

Vietnam

Vietnamkrigen, 1964

For at beskytte sig mod guerillaangreb fra Viet Cong (VC), etablerede Sydvietnams regering beskyttede lejre over hele landet. En af disse var Nam Dong mod nordvest, nær grænserne til Laos og Nordvietnam. Her stod 311 vietnamesiske tropper, 60 Nung-soldater og et hold af amerikanske specialstyrker på 12 mand, kommanderet af kaptajn Roger Donlon. Omkring kl. 2:00 den 6. juli kom Nam Dong under svære angreb fra mellem 800 til 900 Viet Cong guerillaer. Under et kraftigt mortérbombardement løb de kommunistiske styrker sydvietnameserne i udkanten af lejren over ende for at nå frem til midten af perimeter forsvarsværkerne. Efter en heftig kamp blev VC-angrebet slået tilbage ved daggry. To amerikanere blev dræbt, otte andre såret, inklusiv Donlon som fik flere sår. Selvom slaget ved Nam Dong kun var et af mange kampe i Sydvietnam, er det bemærkelsesværdigt pga. tildelingen af Medal of Honor til Donlon. Det var første gang at USAs højeste udmærkelse blev uddelt under Vietnamkrigen.