Manila II
Filippinerne

Spansk-amerikanske Krig, 1898 04.06.16

Efter hans ødelæggelse af den spanske flåde i Manila-bugten den 1. maj, blokerede den amerikanske admiral George Dewey byen Manila og afventede troppeforstærkninger fra USA. Det første kontingent af soldater ankom den 30. juni. Den 25. juli kommanderede general Wesley Merritt 10.700 mand, indsat syd for Manila. Også klar til at angribe byen var en styrke på 10.000 filippinske guerillaer under general Emilio Aguinaldo, som havde udråbt en selvstændig filippinsk republik den 1. juli. Den 9. august krævede Dewey og Merritt at den spanske generalguvernør Fermin Jaudenes overgav byen. Da Jaudenes nægtede, angreb de amerikanske tropper byen den 13. august og besatte den, efter at have modtaget ringe modstand fra garnisonen på 13.000 mand. Formel spansk kapitulation kom dagen efter. Ukendt for deltagerne i det næsten ublodige slag havde Spanien og USA aftalt en våbenstilstand to dage tidligere (12. august).
   De filippinske tropper under Aguinaldo, som var frustrerede i deres ambitioner om at erobre Manila og yderligere ophidsede over deres mislykkede forsøg på at sikre omgående selvstændighed, indledte en tre år lang filippinsk opstand mod de amerikanske besættelsesstyrker den 4. februar 1899.