Muslimerne, som havde succes overalt med deres fremragende kavaleri, vendte sig mod havet og byggede en flåde af hurtige galejer, kaldet dromoner. Under Abdullah ibn-Sa'd, guvernør i Egypten, erobrede den nye flåde Cypern i 648 og Rhodos i 654. Den byzantinske kejser Constans II sendte sin skibe for at genetablere Konstantinopels kommando over Middelhavet. De to fjendtlige flåder mødtes ud for den licianske kyst (Dhat al-Sawari) i den sydlige del af Lilleasien. Trods deres maritime uerfarenhed vandt de arabiske søfolk en sejr som gav genlyd, deres første til søs. Nu var selve den byzantinske hovedstad i fare. Men en borgerkrig om arvefølgen blandt prætenderende kaliffer udsatte et angreb på Konstantinopel i næsten 20 år.