Trods
det tilbageslag general George
Crooks tropper havde modtaget på Rosebud-floden, trængte
to andre kolonner fra hæren ind i Sioux-land i det sydøstlige
Montana. Kommandørerne, general Alfred
Terry og oberst John
Gibbon, planlagde at mødes ved Little Bighorn River den 26. juni.
Oberstløjtnant George
Custer blev med 600 kavalerister fra det 7. kavaleriregiment udsendt
fra Terrys styrke for at foretage en indledende rekognoscering. Custer foretog
en ilmarch på 134 km i løbet af 24 timer og nåede floden
den 25. juni. Her inddelte han ved middagstid sin styrke i tre grupper.
Det var en tragisk beslutning. På den anden side af floden lå
en Sioux- og Cheyenne-landsby med 3.000 til 3.500 krigere anført
af Sitting
Bull, Crazy
Horse og Gall.
Major Marcus Reno rykkede med tre eskadroner over floden
længere oppe af strømmen for at angribe sydfra. Til venstre
for ham red kaptajn Frederick Benteen, også med tre eskadroner. Custer
selv førte fem eskadroner ned med strømmen. (En eskadron blev
tilbage for at bevogte forsyningstrænet). Reno mødte på
den anden side af Little Bighorn en overlegen styrke af indianere og blev
drevet tilbage over floden til en defensiv position på høje
skrænter. Her fik han senere tilslutning af Benteens kavalerister.
Sammen afviste de et vedholdende angreb for resten af dagen og hele den
26. juni for en pris på 53 dræbte og 52 sårede.
Imens neden af strømmen, over for flanken og bag
ved landsbyen, blev Custer pludseligt angrebet af indianere, som strømmede
over floden både nord og syd for ham. Mange af dem var Galls krigere,
som lige havde slået Renos styrke på flugt. I løbet
af en desperat time blev Custer og alle hans 211 mand fuldstændigt
løbet over ende. Ikke en eneste mand overlevede hvad der er blevet
kendt som »Custer's Last Stand«. Terry og Gibbon nåede frem
med deres kolonner den 27. juni for at undsætte den belejrede Reno-Benteen
styrke. Det var den amerikanske hærs værste nederlag under den
lange blodige historie med krigsførelse mod indianerne.