|
I en traktat
underskrevet mellem den ukuelige Frederick
II, af Tyskland og det Hellige Romerske Rige, og hans tyrkiske modpart
Malik al-Kamil, sultanen af Ægypten, blev Jerusalem og adskillige
andre hellige steder overgivet til de kristne den 18. februar 1229. En
tiårig våbenstilstand bandt aftalen. Udløbet af våbenstilstanden
førte ikke umiddelbart til udbrud af fjendtligheder, for både
kristne og muslimer var delt på grund af interne uenigheder.
I de næste fem år forstyrrede kun småangreb
freden i det hellige Land. Derefter begik de frankiske baroner i Outremer
en gigantisk brøler. De allierede sig med sultanen af Damaskus i
hans borgerkrig mod sultanen af Ægypten, som straks imødegik
dette træk ved at hyre 10.000 khwarismianske nomader fra det nordlige
Syrien til at slutte sig til hans hær ved Gaza. På vejen sydpå
slog de grusomme nomader ned på det praktisk talt forsvarsløse
Jerusalem den 11. juni 1244. I mere end to måneder myrdede og plyndrede
de, idet de belejrede de mange befæstede klostre i byen. En våbentilstand
løslod til sidst 6.000 overlevende som kunne gøre sig vej
vestpå til kysten. Kun 300 nåede nogen sinde Jaffa.
Imens begyndte den kristne hær fra Acre at marcherede
sydpå i selskab med deres nye allierede, tyrkerne fra Syrien. Den
ægyptiske hær, forstærket af de brutale kwarismianere,
ventede ved Gaza. De to modstandere stødte sammen ved La Forbie,
nogle få kilometer mod nord, den 17. oktober 1244. Tidligt i slaget
flygtede de syriske allierede og efterlod de kristne kraft underlegne i
antal i forhold til den ægyptiske styrke. De muslimske bueskytter
til hest mejede frankerne ned. Adskillige tusinder omkom i sandet ved
La Forbie, mens hundrede blev fanger. Af mere end 600 riddere fra de militære
ordner – hospitaller, tempelriddere, teutonere – kæmpede
kun 62 sig vej ud. Det kristne hold om Outremer var igen blevet reduceret
til en tyndt befolket stribe langs kystlinjen. Men med tabet af Jerusalem
for anden gang, begyndte et nyt korstog at tage form i Frankrig.
|
|