Damietta

Efter at have omstyrtet Konstantinopels byzantinske rige under det fjerde korstog, vendte det kristne Europa igen sin fjendtlighed mod tyrkerne. Idet man troede at Egypten var det svage punkt i det Muslimske Rige, konvergerede styrker fra Acre og Sicilien i maj 1218 ved Damietta, den egyptiske havn i den østlige del af Nildeltaet. Det nye korstog omfattede John af Brienne (Frankrig), som var nominel konge af Jerusalem, Hertugen af Østrig, et fransk kontingent, de militære ordner af (Johanniter) hospitaller og tempelriddere, og i september en anden styrke af franskmænd og englændere anført af greven af Nevers og kardinal Pelagius, som var den pavelige legat for Honorius III. Damietta blev en lang belejringsoperation, delvis fordi korsfarerne ikke ville samle sig under en enkel kommandant og delvis fordi det var forventet at den magtfulde Frederik II, konge af Tyskland og hellig romersk kejser, når om helst ville ankomme og tage personlig ledelse med ekspeditionen. Imens holdt sultanen af Egypten, Malik al Kamil, sin hær af mamelukker længere oppe ad floden mellem korsfarerne og hans hovedstad Cairo
   I november 1219, efter 11 måneders belejring afbrudt af talrige fredsforhandlinger, erobrede den kristne hær Damietta med storm. men sejren var minimal og fremhævede kun stridighederne mellem korstogets ledere. Endelig i juli 1221, efter næsten 2 års dødvande hvor Frederik II fortsat smølede rund i Europa, tog kardinal Pelagius kommandoen og begyndte at marchere syd på pop ad Damietta-grenen af Nilen med Cairo. Den stærke styrke på 5.000 riddere og 40.000 fodfolk tumlede snart rundt i den nedre Nils høje vandstand. Den hastigt opførte muslimske fæstning ved El Mansura blokerede for deres fremrykning. Og da den egyptiske flåde slap fordi korsfarerne ned med strømmen, bad kardinal Pelagius klogeligt om fred. Sultanen af Egypten gik med til at lade korsfarerne trække sig tilbage uantastet mod at de ville evakuere Damietta og forlade landet. Pelagius accepterede betingelserne og i september sejlede den kristne hær mod Europa, og sluttede endnu et mislykket korstog.