Jerusalems
fald i 1244 førte til dannelse af et nyt korstog i Frankrig. Organiseret
af kong Louis
IX (senere Saint Louis) af Frankrig, sejlede en næsten fuldstændig
fransk hær på 40.000 mand mod den fremskudte kristne base
ved Cypern, hvor den tilbragte vinteren 1248-49. I juni det følgende
år fik korsfarerhæren i land på den østlige del
af Nil-deltaet og slog hurtigt den muslimske garnison på flugt ved
Damietta. Efter at have ventet på at sommeroversvømmelsen
af Nilen skulle falde, marcherede Louis sydpå mod den fjendtlige
hovedstad Cairo. Den 14, december nåede han en kanal som løb
østpå fra Nilen, lige nord for byen El Mansura, hvor det
Femte korstog var blevet stoppet. Her havde egypterne etableret en stærk
defensiv linje.
I to måneder v korsfarerhæren kørt
fast på den nordlige side af kanalen. men den 8. februar indledte
Louis et togrenet angreb på El Mansûra. Han sendte sine riddere
6 km mod øst hvor de kunne krydse kanalen ved et vadested. Denne
beredne kolonne skulle skynde sig tilbage på den sydlige side af
kanalen for at dække infanteriets overgang. Greven af Artois, kongens broder, anførte fremstødet til venstre. Da han havde
krydset kanalen stødte Artois, uden at vente på resten af
kolonnen, ubesindigt fremad. Idet de tog tyrkerne med overraskelse, drev
hans tapre riddere dem ud af deres lejr og ind i den nærliggende landsby
El Mansûra. Men da korsridderne red ind i byen, blev de fanget i de smalle
gader, hvor de gjorde sig til lette mål for de tyrkiske bueskytter
som skød fra hustagene. Næsten hele fortroppen, inkl. Artois
og 300 beredne tempelriddere, blev dræbt.
Imens mødte Louis, som marcherede frem med hovedtroppen,
hård modstand fra den nu helt vågne fjende. Det var nat før
konge havde sikret den halvt færdige vejdæmning, som gjorde
det muligt for hans fodsoldater at krydse kanalen. Da var en tredjedel
af ridderne blevet dræbt. Selvom korsfarerne klyngede sig til deres
brohoved syd for kanalen, var de for svage til at rykke yderligere frem.
I slutningen af februar havde den nye egyptiske sultan, Turanshah,
overtaget kommandoen over de muslimske styrker fra den hårdt kæmpende
Mamluk-leder Baybars
(Bibars).
Da egyptiske skibe afskær hans forbindelseslinjer
på den nedre Nil bag ham, blev Louis nødt til at trække
sig tilbage. I april faldt han tilbage over kanalen og begyndte at trække
sig tilbage nordpå. Men hårdt presset af egypterne og svækket
af sult og sygdom, var Louis tvunget til at overgive sin hær. Alle
kristne for syge eller svage til at marchere blev dræbt af deres
erobrere. Under forhandlingerne blev Turanshah (den sidste af Ayyubite-herskerne)
snigmyrdet af mamlukkerne, som overtog den muslimske kommando. Korsfarerne
gik med til at give Damietta tilbage og betale en løsesum på
800.000 guldstykker. Damietta blev evakueret i maj. Louis og nogle af
hans følgesvende sejlede til Acre; de andre vendte tilbage til
Frankrig. Det Syvende korstog gik over i historien.