De
arabiske muslimers voksende magt sikrede en styrkeprøve med det sassaninske
Persien mod øst. Perserne tog det første skridt. I foråret 637 førte Rustam,
regent for Yezdegerd
III, en hær på ca. 100.000 mand over Eufrat-floden til Kadisiya (al-Qadisiay),
nær det nuværende Hilla i Irak. Afventende det persiske angreb, sendte kalif
Omar I 30.000
arabiske kavalerister frem under Sa'ad
ibn-Abi-Waqqas.
Slaget begyndte med den sædvanlige serie af kavaleribølger
af araberne. Men den enorme persiske styrke holdt stand og gik derefter
til modangreb med elefanter, som skræmte de arabiske heste. Sa'ad var med
nød og næppe i stand til at forhindre en flugt ved slutningen af den første
dags kampe. Kampene blev genoptaget på anden dagen og selvom de sønderlemmende
muslimske angreb påførte sværere tab end de medtog, nåede man ingen afgørelse.
På tredje dagen modtog Sa'ad forstærkninger fra nogle veteraner fra den
syriske kampagne som vidste hvordan man bekæmpede elefanter med pile og
spyd. Bæsterne blev såret og trampede derpå tilbage gennem de persiske linjer
og åbnede huller som det arabiske kavaleri kunne angribe igennem. Muslimerne
vedholdt deres angreb igennem hele dagen og natten (Den drønende Nat). Ved
daggry begyndte en sandstorm at blæse i hovederne på de stædige persere.
Rustam søgte personligt i sikkerhed ved at svømme over en kanal, som løb
ned til Eufrat-floden. Han blev fanget og halshugget. Herefter brød den
persiske hær ammen og led frygtelige tab fra araberne, som ikke gav nogen
nåde. Muslimske tab under slaget udgjorde 7.500 dræbte. Blandt byttet som
araberne erobrede var Persiens juvel-belagte hellige banner.
Sa'ad krydsede Eufrat under forfølgelsen. Yazdeged tilbød af afstå
alt territoriet vest for Tigris-floden. Da araberne spottede dette, forlod
den persiske kejser sin hovedstad ved Etesiphon, som hurtigt blev besat
og plyndret. han gjorde senere to forsøg på at stoppe de muslimske arabere,
men det afgørende slag i den arabisk-persiske krig var allerede blevet udkæmpet
ved Kadisiya.
[Kadesia; al-Qadisiay]