Det første muslimske angreb mod det mægtige persiske rige under sassanianerne var ikke stort andet end det sædvanlige grænseoverfald. Under Khalid ibn-al-Walid, som senere blev en af Islams store generaler, slog en styrke af arabiske ryttere ned på landsbyen Hira, lige vest for den nedre Eufrat-flod. Efter at have udvundet en meget lille tribut, trak araberne sig tilbage (Khalid foretog en ilmarch tværs gennem den syriske ørken til Ajnadain). På den tid var den persiske hersker Rustam, regent for den ungdommelige Yazdegerd III. Rustam udsendte en modangrebsstyrke. Året efter slog disse persiske kavalerister en bande af arabere på flugt i det såkaldte slag ved broen. Hira kom igen under persisk kontrol. Men det var den sidste persiske sejr over araberne. I løbet af nogle få måneder ville muslimernes nye militære styrke knuse to hære fra det byzantinske rige og løbe både Palæstina og Syrien over ende. Persien måtte handle med sin vestlige nabo på basis af liv-og-død.