Jylland
Nordsøen
Den
britiske blokade af Tyskland viste sig at være så kvælende,
at admiral Reinhard
Scheer valgte at gå i offensiven med det håb at svække
fjendens Grand Fleets greb om Nordsøen. Tidligt den 31. maj sendte
han admiral Franz
von Hipper med fem slagkrydsere nordpå langs med kysten af Jylland,
mens han fulgte efter 80 km bagude med Højsøflåden – 16
nye og 8 gamle slagskibe. De to tyske grupper omfattede også 11
lette krydsere og 63 destroyere. Den britiske Grand Fleet, som kunne afkode
tyske radiomeddelelser, var allerede til søs og sejlede østpå
i to kolonner. Den sydlige flåde, under admiral Sir David
Beatty, bestod af 6 slagkrydsere og 4 slagskibe. 112 km mod nord kom
hovedstyrken på tre slagkrydsere og 24 slagskibe, kommanderet af
admiral Sir John
Jellicoe. Foruden de 37 store skibe omfattede de to britiske grupper
34 lette krydsere og 80 destroyere.
Kl. 15.25 fik Hipper og Beattys eskadrer af slagkrydsere
øje på hinanden. Hipper gjorde omkring og sejlede sydpå
for at mindske gabet til Højsøflåden. Beatty vendte
samme vej. De to styrker, som lå på parallelle kurser, duellerede
i en time til tyskernes fordel, som sænkede slagkrydserne Indefatigable
og Queen Mary. Da Sheers hovedstyrke kom til syne, skyndte Beatty
sig tilbage mod nord. Begge tyske grupper fulgte efter. Dette bragte dem
snart inden for rækkevidde af Jellicoes Grand Fleet, som sejlede
mod sydøst. Som de to hovedflåder nærmede sig hinanden,
gik Jellicoe i stilling østpå for at komme imellem tyskerne
og Jyllands kyst. Hovedslaget begyndte omkring kl. 18:00. Hippers flagskib,
Lützow, blev slået ud af aktion, den britiske krydser
Invincible sænket. Som de britiske flåde krydsede hans
fortrop (kaldet »at krydse T'et«), vendte Scheer tilbage mod
sydvest under dække af et røgslør og torpedoangreb
fra destroyere. Ildafgivelse fortsatte indtil mørket faldt på.
Briterne holdt nu en tydelig fordel, idet de lå
mellem den tyske Højsøflåde og dets base. Men omkring
kl. 10:00 vendte Scheer sine skibe mod sydøst og begyndte at tvinge
sig vej gennem de britiske lette styrker i bagenden af Jellicoes linje.
Efter fire timers forvirrede natkampe brød de tyske skibe igennem
og det lykkedes dem at slippe væk inden morgenen. I denne aktion
mistede tyskerne den beskadigede Lützow og slagskibet Pommern.
Derpå vendte den britiske Grand Fleet tilbage til sine baser.
Det uafgjorte slag ved Jylland (kaldet slaget i Skagerrak
af Tyskland) omfattede mere end 250 skibe. Foruden de større sænkede
skibe, mistede Storbritannien 3 lette krydsere og 8 destroyere, Tyskland
4 krydsere og 5 destroyere. Men i tonnage var de britiske tab næsten
dobbelt så store som Scheers. Tyskland gjorde krav på en sejr,
men forsøgte aldrig igen et åbent slag. Jylland har måske
været det sidste af de store søslag udkæmpet udelukkende
med overfladeskibe.
