Efter deres store sejr ved Yarmuk-floden, trængte en arabisk hær nordpå til Damaskus, mens en anden muslimsk styrke indledte et angreb på Jerusalem. Uden en byzantinsk hær til at forsvare dem, samledes indbyggerne, under patriarken Sophronius, bag byens mure. De muslimske hæres styrke lå i deres hårdt ridende kavaleri, som kun kunne udrette lidt mod en befæstet by undtagen at omringe den. I fire måneder belejrede araberne, under kalif Omar Is personlige ledelse, Jerusalem. Til sidst overgav forsvarerne byen til Omar, idet de indså deres håbløst isolerede position. I løbet af det næste år lå hele Palæstina under muslimsk styre.