Jerusalem II

Israel

Maccabeernes Opstand, 168-165 f.Kr.

Under Syriens styre over Judæa forsøgte Antiochus IV (Epiphanes) at hellenisere jøderne. Han ødelagde Jerusalems mure, plyndrede templet og rejste et alter til Zeus. Dette fremprovokerede en opstand anført af Mattathias af Hasmonaeanerne og hans fem sønner, som søgte tilflugt i de nærliggende bjerge. Efter adskillige træfninger fordrev jøderne, under ledelse af Judas (den tredje søn) den syriske hær. Med befrielsen af Jerusalem, genindviede Judas (som modtog efternavnet Maccabaeus, som måske betyder »hammeren«) templet i 165 (fejret ved den jødiske indvielsesfest, eller Hanukkah).
   Kampene mellem jøder og syrere fortsatte i yderligere et kvart århundrede. Judas Maccabaeus blev dræbt i 160. Det var ikke før 141, under ledelse af hans broder Simon, at Judæa opnåede en vanskelig selvstændighed, som kun ville vare i 75 år.