Havana

Cuba

Preussiske Syvårskrig, 1762

Den såkaldte Familieoverenskomst bragte Spanien (Carlos III) ind i krigen på Franskrigs (Louis XV) side i begyndelsen af 1762. Det var katastrofalt for spanierne. Den 5. marts sejlede den britiske admiral Sir George Pocock, veteran fra krigen i Indien, fra England med 19 krigsskibe medbringende 10.000 tropper. Han gik ind i havnen ved Havana, Cuba, den 5. juni, landsatte ekspeditionsstyrken og etablerede en blokade som fangede 12 spanske fartøjer i havnen. I land led de britiske tropper under jarlen af Albemarle (George Keppel) mere under sygdom end fra spanske våben. Morro-slottet, som bevogtede havnen, overgav sig den 30. juli. To uger senere faldt Havana til de 2.500 kampduelige briter, som var tilbage fra den oprindelige styrke. Erobringen af Cuba afbrød forbindelseslinjerne mellem de rige spanske kolonier i Amerika og moderlandet. Men ved forhandlingsbordet året efter blev Cuba givet tilbage til Spanien til gengæld for Vest- og Østflorida.