Da den britiske kommandør mod syd, general Lord Charles
Cornwallis, ikke var i stand til at fange den amerikanske hær
under general Nathanael
Greene syd for Dan-floden, vendte han tilbage ind i North Carolina.
Greene samlede forstærkninger i Virginia, indtil han havde 4.400
mand. Derefter den 25. februar 1781 krydsede han Dan-floden. Idet han
rykkede frem til Guilford Courthhouse, indtog Greene en stærk stilling
og ventede på at Cornwallis skulle angribe. Sidstnævnte marcherede
vestpå fra Hillsboro, og nåede den amerikanske position om
eftermiddagen den 15. marts. Greene havde opstillet sin hær i vidt
omfang som Daniel Morgan havde gjort ved Cowpens to måneder tidligere.
Hans svageste milits (North Carolina) besatte den forreste linke bag et
zigzag-formet tremmehegn. Den anden linje, 300 meter bag ved, blev holdt
af en stærkere militsstyrke fra Virginia. Mere end 500 meter længere
bagude stod den vigtigste linje, de kontinentale tropper, som var trukket
op langs med buen af højen ved retsbygningen.
Selvom den britiske hær på 1.900 mand var
kraftigt undertallig, rykkede de rødfrakkede regulære tropper
stødt fremad. De tog de to salver fra militsen i den første
linje og trængte frem til den anden linje. Her var kampene mere voldsomme, men igen overvandt det vedholdende britiske angreb den amerikanske
modstand. Ved den tredje linje blev kampen intens. Til sidst, frem for
at risikere alt i et forsøg på at vinde en afgørende
sejr, gennemførte Greene en velordnet retræte. Cornwallis
havde vundet men for en høj pris. Mere end en fjerdedel af hans
mænd var tab — 93 døde, 439 sårede. Greene mistede
78 dræbte og 183 sårede, uden at medtage militsfolkene som
var forsvundet ind i skovene. Cornwallis, som nu var for svag til at forfølge
amerikanerne, vendte om og marcherede 320 km til Wilmington, North Carolina,
for at supplere sine forsyninger. Derpå rykkede han længere
nordpå ind i Virginia.