For at angribe i hjertet af den udbredte galleropstand i 52 f.Kr., førte Julis Cæsar seks romerske legioner sydpå fra Avaricum (Bourges). Hans mål var Gergovia (Clermont), hovedstad for Arveni og hjem for Vercingetorix, som havde overtaget ledelsen over alle de uenige gallerstammer. Cæsar rykkede op gennem Allier-dalen og erobrede en af bakkerne uden for Gergovia. Da hans ordre om at erobre en anden bakke blev udført med lethed, trængte det romerske infanteri videre frem for at angribe selve byen. Manglen på en koordineret slagplan og den voldsomme modstand fra gallerne forvandlede angrebet til en blodig tilbagetrækning. Kun den X Legions faste stand forhindrede en total flugt. Romerne mistede 46 centurioner (kompagni-kommandører) og 700 mand. Derpå opgav Cæsar belejringen og trak sig tilbage mod nord for at slå sig til de fire legioner under Titus Labienus i Seine-dalen.
[Clermont]