Efter åbningsslaget ved Lexington og Concord uden for Boston, gik de amerikanske kolonier i offensiven i New York. Den 9. maj krydsede Ethan Allen Lake Champlain fra Vermont med 83 Green Mountain-militsfolk. Tidligt den følgende morgen overraskede han den britiske post ved Fort Ticonderoga på den vestlige bred. En britisk soldat blev såret inden kaptajn William Delaplace overgav garnisonen på 42 regulære tropper »in the name of the great Jehovah and the Continental Congress«, som Allen efter sigende skulle have krævet. To dage senere erobrede en anden styrke af patrioter under Seth Warner Crown Point, New York, 11 km mod nord. Derpå skiftede handlingen tilbage til Boston-området.