Chippewa-floden
Ontario, Canada

 
Krigen i 1812, 1814 27.03.16

I foråret 1814 forberedte både Storbritannien og USA nye offensiver. Amerikanerne tog det første spring. Den 3. juli krydsede general Jacob Brown med 3.5000 amerikanske tropper Niagara-floden ind i Canada og erobrede Fort Erie, ved sammenløbet af floden og Lake Erie. Den britiske hær under general Phineas Riall faldt tilbage til Chippewa-floden, 26 km mod nord. Her opstillede Riall, som gjorde tjeneste under den britiske kommandør general (senere Sir) Gordon Drummond, omkring 1.500 mand på en slette nær floden. Brown beordrede et angreb af en brigade (1.300 mand) under general Winfield Scott. I et slag, som varede en halv time den 5. juli, brød Scotts brigade den britiske linje, dræbte 137 og sårede 375. Amerikanerne mistede 48 dræbte og 227 sårede.
   Slaget ved Chippewa var den første træfning i krigen hvor amerikanske regulære hærtropper stod over for regulære briter, hvoraf nogle var veteraner fra Napoleonskrigene i Spanien. Da briterne faldt tilbage mod nord, fulgte Brown efter.